Rubenlund Agro på Langeland har gode erfaringer med immunokastration, og ifølge Porcus-dyrlæge er det fremtiden, idet immunokastrerede grise giver et plus for både dyrevelfærden, klimaet og for landmandens økonomi.
På Rubenlund Agro på Langeland har man erfaringer med både galtgrise, hangrise og immunokastrerede grise, og her foretrækker man klart immunokastration.
Det fremgik, da produktionsdirektør Nikolaj Kjellerup, Rubenlund Agro, fortalte om bedriftens erfaringer ved Porcus årsmøde tidligere på ugen.
Han understregede, at immunokastration ikke på noget tidspunkt har været var et spørgsmål, om man skulle stoppe med at kastrere eller ej, for det stoppede man med for snart flere år siden.