Både landmænd og byboere er afhængige af velfungerende vandløb, men mange kommuner forsømmer deres ansvar, lyder det i dette læserbrev.
Af Carl Andersen, indenrigsordfører (LA), Staghøjvej 9, 6630 Rødding
Velfungerende vandløb er afgørende for både landbruget og byerne. For os landmænd på landet handler det om at undgå oversvømmede marker og drænrør, der står under vand, når regnen sætter ind.
For byerne er det afgørende at kunne aflede overfladevand og spildevand, så gader og kældre ikke bliver til svømmebassiner. Ansvaret for at sikre, at vandløbene kan klare denne opgave, ligger hos kommunerne.