SELV DE STØRSTE EU-entusiaster er enige om, at Europa er ved at blive kørt alvorligt bagud af dansen af Kina og USA. Italienske Mario Draghi, der tidligere var chef for Den Europæiske Centralbank, skriver i en ny rapport, at EU skal investere omkring 6.000 milliarder kroner årligt i blandt andet grøn omstilling, digitalisering og innovation for at indhente USA og Kina i konkurrencen på verdensmarkedet. Det vedkommer i dén grad også landbruget og fødevareerhvervet.