Bæredygtigt Landbrug vil blive mødt af en kø af stråmænd, hvor man vil forsøge at udstille landmandsorganisationen som »rabiat«, »yderligtgående« og »svinebaroner«. Alene for at flytte fokus fra den punktkildeforurening, landmandsorganisationen nu udstiller.
DET ER LIDT af en hvepserede, som Bæredygtigt Landbrug har bevæget sig ind i. Som vi har kunnet fortælle her i avisen, viser en ny Farmbrella-rapport, at der er alvorlig tvivl om det faglige grundlag for en lang række påbud og restriktioner mod landmænd i Nordjylland. Ifølge Farmbrella stammer 94 procent af pesticidfundene i de almene vandboringer i regionen sandsynligvis fra punktkilder – ikke fra moderne landbrugsdrift.