Hos Elsnab Landbrug i Vendsyssel har bedriftens medejer Svend Olav Bengtson nu kastet sig ud i rollen som maskinimportør af Everun-læssemaskiner sammen med broderen Karl Johan Bengtson, der driver et handelsselskab i Kina.
Generationsskiftet hos Elsnab Landbrug mellem Aalborg og Hals er under fortsat udvikling.
Af de to sønner, Svend Olav Bengtson og Karl Johan Bengtson, var det førstnævnte, med en uddannelse som landbrugsteknolog, der sammen med deres far, Klaus Aage Bengtson, gik ind i ejerskabet og driften af Elsnab Landbrug.
Karl Johan Bengtson har valgt en noget anderledes vej ved at drive et handelsselskab i Kina, hvor han blandt andet producerer bambusundertøj til eksport til Vesten.
Men hans engagement stopper ikke her; han udforsker også forretnings- og samhandelsmuligheder på andre områder. Senest har han sammen med sin bror hjemme på gården i Vendsyssel påbegyndt importen af kinesiske Everun-minilæssere.
Multifunktionelt landbrug
Everun producerer en bred vifte af maskiner, herunder minilæssere. Hydrauliksystemet er italiensk, motoren japansk, og det hele bliver produceret i Kina, forklarer Svend Olav Bengtson.
De to brødre har nu, til deres forældres store begejstring, skabt et samarbejde om import af Everun-maskinerne til Danmark, hvilket ifølge faderen, Klaus Aage Bengtson, godt kan integreres i landbrugsvirksomheden.
- Det er helt fantastisk og glæder mig meget
Klaus Aage Bengtson, Elsnab Landbrug
Karl Johan har været hjemme her i sommer, og de to sønner har nu fået importen af disse maskiner som et fælles projekt.
- Det er helt fantastisk og glæder mig meget, siger Klaus Aage Bengtson, der selv har drevet sit landbrug multifunktionelt med en sidevirksomhed, Nordkær Dræn, gennem en årrække.
God høststemning på både øko- og konventionelle marker
Første læs ankommet
- Når vi kommer i gang, vil vi kunne levere minilæssere og teleskoplæssere i Danmark til en meget konkurrencedygtig pris, lover Svend Olav Bengtson.