L&F opfordrer styrelse til at gå til EU-Kommissionen og udfordre en helt urimelig stramning med kort varsel. 4 procents brakarealer kan blive til permanent græs, så de ikke kan indgå i det nye GLM 10 krav.
Reglerne for hvornår arealer bliver til permanent græs under det nye GLM 10-krav – det nye nationale krav om at udlægge 4 procent ikke-produktive arealer – er blevet ændret.
Ændringen skyldes en ny afklaring fra EU-Kommissionen.
Det meldte meldte Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljø ud midt i december.
Vi har derfor straks henvendt os til styrelsen med en opfordring til, at reglen laves om, og at styrelsen udfordrer EU-Kommissionen på deres afklaring
Maria Skovager Østergaard, chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Ændringen vækker harme hos Landbrug & Fødevarer.
- Det betyder meget, at det er dårlig landbrugsjord
- Landbrug & Fødevarer er helt uforstående overfor ændringen, som er kommet meget kort før den 1. januar 2025, hvor kravet skal opfyldes, siger Maria Skovager Østergaard, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer.
Ikke på pause
- Regelændringen betyder, at en række af de arealer, som i år er udlagt som brak under GLM 8 – det gamle 4 procent krav – ikke kan bruges som ikke-produktive arealer under det nye GLM 10. Det skyldes, at de vil blive til permanent græs i 2025, og permanente græsarealer kan ikke anvendes til opfyldelse af GLM 10, siger hun.
Arealer, som er udlagt med græs og andet grøntfoder, bliver normalt til permanent græs efter fem år. Det vil sige, at det bliver permanent græs, når det udlægges med græs det sjette år.
Tidligere har det været sådan, at både MFO-brak og 4 procent brak (det tidligere GLM 8-krav) sætter tællingen af år på pause. Dette bliver efter Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs seneste melding ændret i 2025, så det nye 4 procent krav ikke sætter tællingen af år på pause.
- Skidt for biodiversitet
Maria Skovager Østergaard vurderer, at landmændene højst sandsynligt vil vælge at pløje mange af disse brakarealer op og etablere blomsterbrak, da blomsterbrak bryder arealets status som permanent græs.
Dermed sikres det, at arealerne ikke bliver til permanent græs, og at de fortsat kan anvendes til opfyldelse af GLM 10. Dette er ikke godt for biodiversiteten, da nogle af disse arealer kan have ligget brak i mere end 10 år, og det giver ekstra omkostninger for landmændene.
- Vi har derfor straks henvendt os til styrelsen med en opfordring til, at reglen laves om, og at styrelsen udfordrer EU-Kommissionen på deres afklaring. Det må dog ikke betyde, at der er risiko for, at godkendelsen af den danske Cap-plan forsinkes og dermed også åbningen af den kommende ansøgningsrunde den 1. februar 2025, siger Maria Skovager Østergaard.