De enkle tiltag for at undgå afdrift af prosulfocarb
Se på vejrudsigten inden du udbringer prosulfocarb og brug en god sprøjteteknik
Døgnets middeltemperatur skal være under 15 grader C – og der må maksimalt være 18 grader C midt på dagen
Vindhastigheden må maksimalt være 3-4 m/s
Vindretning skal være bort fra naboarealer med frugt og grøntsager
Du skal undgå udsprøjtning, når vejrudsigten er tørt, varmt og blæsende vejr i dagene efter sprøjtning. Varme og vind øger fordampning af prosulfocarb fra jordoverfladen.
Nyt kort viser prosulfocarb-følsomme afgrøder nær dine marker
Sprøjt aften eller nat i tidsrummet kl. 19-05. Sprøjtning i morgentimerne frarådes, da der er mindre tid til at prosulfocarb binder sig til jordoverfladen.
Jordoverfladen skal helst være fugtig – gerne let regn kort efter. Det sikrer, at midlet binder sig til jord-partiklerne.
Kør langsomt – max. 6-8 km/t
Hold bommen lavt – max. 50 cm højde
Og brug en høj vandmængde – fra 200 l/ha. Det sikrer bedste dækning
Det anbefales at anvende 90 % afdriftsreduktionsudstyr. Lovgivning kræver minimum 75 % afdriftsreduktion.
Undgå at sprøjte, når det er inversionsvejr og næsten vindstille. Inversionsvejr kendes også som "mosekone-vejr" og er kendetegnet ved, at det er køligere ved jordoverfladen end i 2-3 meters højde.