Landbrugsstyrelsen udskyder åbningen af tilskudsordningen til metanreducerende foder.
Den skulle have åbnet den 3. oktober. Men den 10. september kom der en indsigelse mod ordningen fra et andet EU-medlemsland. Ordningen må derfor, ifølge EU’s regler, ikke åbne lige nu. Det betyder, at der – for nu – bliver trykket på pauseknappen.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fredag.