Ammoniakkrav: Johannes måtte sælge gården for en brøkdel

- Hvordan kan det være, at minkavlerne kan få en erstatning på 30 milliarder, imens vi, der er ramt af dette, kan få 0 kroner?, spørger Johannes Linschoten.

I dag er det gode liv på landet med køer erstattet af en uvis tilværelse med jobprøvning, fortæller 60-årige Johannes.

Johannes Linschoten og konen, der begge kommer fra Holland, fik arbejde i Danmark for over 25 år siden som fodermestre. Allerede året efter købte de en gård ved Gørding.

Der var tale om 44 hektar med en gammel bindestald med slidte maskiner og et stuehus fra 1800-tallet samt en miljøgodkendelse til at holde 80 årskøer plus opdræt.

Derudover endte Johannes Linschoten med at forpagte noget jord, så bedriften kom op på små 100 hektar landbrugsjord, og senere kom miljøgodkendelsen til at gælde 145 årskøer.

Ad flere omgange kom der to nye staldbygninger, ny asfaltbelægning, ny køresilo, ny gyllebeholder samt en opdateret maskinpark.

Johannes Linschoten og konen var glade for købet af gården til trods for det meget arbejde, der lå i at få bedriften opdateret.

Forbandelse

Men det der i begyndelsen begyndte som glæde, endte med at være en forbandelse.

Problemet skulle findes i de hårde krav om mindre udledninger af ammoniak, der blev indført ved ammoniakfølsom natur af den daværende VK-regering i 2011. Og Johannes Linschotens bedrift lå et af de værst tænkelige steder. Stort set lige ved siden af et Natura 2000-areal.

Og det betød, at Esbjerg Kommune i 2019 sendte det famøse brev, hvor der stod, at bedriften skulle sænke ammoniakudledningen markant.

Kort efter dukkede en medarbejder op fra kommunen for at vurdere, hvor meget ammoniak der blev udledt. Men ifølge Johannes Linschoten var det en vurdering udelukkende ud fra skøn og gætværk og ikke reelle målinger.

Ifølge Johannes Linschoten stod der i brevet, at det næsten ikke ville være muligt at opnå en husdyrgodkendelse på grund af gårdens placering, og at det efter 2033 ville være umuligt at have en kvægbesætning.

Opgav

- Vi prøvede at kæmpe imod. Der var også politikere på besøg på vores gård. Troels Ravn og Anders Kronborg kom forbi i 2019. Den ene af politikerne fik jeg ikke svar fra, og den anden kom aldrig rigtigt videre med det.

Johannes Linschoten har været i kontakt med flere personer fra Landbrug & Fødevarer, som har fortalt, at de har forsøgt at lægge pres på politikerne, men at der ikke er mere at gøre.

Efter tre års kamp og utallige skriverier med politikere, embedsmænd samt repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer kastede ægteparret håndklædet i ringen, og gården blev solgt den 11. februar 2022 for meget mindre, end den var værd. Godt nok mere, end gården blev købt for, men ovenpå milliondyre investeringer og inflation. Johannes Linschoten mener, at gården nok ville have kunnet sælges for 4-5 millioner kroner mere, hvis miljøgodkendelsen til husdyr kunnet have fortsat.

Johannes Linschoten undrer sig over, at der ikke kan gives erstatning til ammoniak-ramte landmænd som ham.

- I Holland får man erstatning, og gårde bliver opkøbt til handelsværdien. Det burde Esbjerg Kommune have gjort i mit tilfælde, dengang de kom ud og sagde til mig, at du ikke må have dyr efter 2033. Så skulle de have købt gården, og så kunne de gøre med den, hvad de ville. Det er i hvert fald ikke fair at lade mig stå med det hele, synes jeg, siger han.

- Ikke politisk vilje

Effektivt Landbrug har set korrespondancen mellem Johannes Linschoten og diverse politikere samt repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer. Og i flere af mailene fremgår det, at det er en stejl bakke mht., at ammoniak-ramte husdyrproducenter kan få erstatning.

Landbrug & Fødevarer har ellers haft fokus på problematikken, forsikrer blandt andre Søren Søndergaard og Lone Andersen i mailkorrespondancer med Johannes Linschoten, men som situationen er i dag, så er der ikke politisk vilje.