Dansk Skovforening pointerer i et høringssvar til Miljøministeriet, at der i regeringens udkast til national handlingsplan for biodiversitet er en ubalanceret finansiering, hvorfor den ikke sikrer den mest effektive indsats for natur og biodiversitet.
Regeringens udkast til national handlingsplan for biodiversitet er skæv. Det er et af hovedpunkterne i Dansk Skovforenings høringssvar til Miljøministeriet.
Dansk Skovforening er skovbrugets brancheorganisation, og organisationen understreger i sit høringssvar, at biodiversitet ikke kun, sådan som der overvejende er lagt op til, bør fremmes i statslige nationalparker og naturnationalparker.
- De private skove bør også inddrages gennem frivillige betalingsmodeller for at fremme biodiversiteten mest muligt, fremgår det af Dansk Skovforenings høringssvar til regeringens udkast til national handlingsplan for biodiversitet.
Efterlader spørgsmål
Dansk Skovforening forklarer på foreningens hjemmeside, at den nationale handlingsplan er en vigtig del af Danmarks forpligtelser i henhold til den såkaldte Kunming-Montreal-aftale fra 2022.
Den skal nemlig sikre, at Danmark lever op til biodiversitetsmålene inden afholdelsen af COP16 i oktober.
Men det danske udkast efterlader ifølge organisationen en række spørgsmål – særligt i forhold til private skoves rolle i biodiversitetsarbejdet.
Inddrag private skovejere
Dansk Skovforening pointerer, at man anerkender vigtigheden af de initiativer, hvor regeringen i sin handlingsplan lægger vægt på nationalparker og naturnationalparker som centrale i arbejdet med at skabe store, sammenhængende naturområder.
- Vi anerkender vigtigheden af disse initiativer, men påpeger samtidig, at der fremadrettet også skal være plads til frivillige incitamenter rettet mod private skovejere.
- For hvis hele biodiversitetsindsatsen ensidigt fokuseres på de store statsejede områder, risikerer vi at overse potentialet i private skov- og naturarealer – og det kan gå ud over den samlede indsats, fastslår man fra Dansk Skovforening.
Der mangler penge
Organisationen understreger samtidig, at Biodiversitetsrådet tidligere har gjort det klart, at der mangler penge til at finansiere biodiversitetsindsatser.
- Rådet kalder det et »finansieringsgab«, fordi der er uoverensstemmelse mellem behov og tilgængelige midler. Det gab risikerer at vokse, når midlerne til natur og biodiversitet udelukkende målrettes national- og naturnationalparkerne, hvis det reelt ikke er her, pengene gør mest gavn.
- Private lodsejere kan spille en væsentlig rolle i at sikre biodiversitet og naturbevarelse, og det er derfor helt afgørende, at natur- og biodiversitetsordninger både er økonomisk bæredygtige og inddrager lodsejere som aktive medspillere i arbejdet med at forbedre biodiversiteten, fastslår Dansk Skovforening.