Maskinkæmpen CNH Industrial brager endnu engang frem i sit nyligt udsendte kvartalsregnskab. Men det kan være en stakket frist, forudsiger direktør.
Maskinkoncernen CNH Industrial, som er på italienske hænder, men holder til i USA, kan i sit nyligt udsendte kvartalsregnskab endnu engang fremvise pæn vækst.
Det børsnoterede selskab, der blandt andet står bag mærker som New Holland, Case IH og Kongskilde, sætter rekord med den højeste omsætning nogensinde i et kvartal.