Gangene og standene på det netop afholdte EuroTier var igen sorte af mennesker, efter der i 2022, i kølvandet på covid-19, var noget længere mellem de besøgende.
Da EuroTier blev afholdt i 2022, var der god plads, når man bevægede sig rundt på gangene på den store husdyrmesse i Hannover, Tyskland.
Men på messen, der netop er afholdt, var der nu lige så trangt på gangene som før 2022 og godt fyldt op på standene.
Flere udstillere, som avisens udsendte talte med, bekræftede en god søgning på messen efter en »tynd kop te«, ja, næsten en deprimerende stemning i 2022. Optimismen er kort og godt vendt tilbage.
God søgning
Der var dermed glæde og tilfredshed at spore hos firmaerne, der oplevede en god søgning på standene. Både fra kontinentet, fra Danmark og fra resten af verden.
Karsten Bæk Pedersen, der er direktør for Tönnies Livestock, konstaterede blandt andet, at der var god interesse at spore på både messen og på Tönnies stand, som var velbesøgt.
- I 2022 var der ikke ret mange mennesker, men det er der nu, konstaterede han med tilfredshed.
Svineproduktionskonsulent Henrik Beck-Pedersen fra Ceva har været primus motor i at arrangere en såkaldt »Booth Crawl«, hvor danskere efter en tidsplan kunne hoppe på en guidet tur på et udvalg af danske stande.
FarmGPT er den nyhed, der burde have vundet guld
Stort udbud er en øjenåbner
- Tilslutningen har varieret mellem 15 og 20 deltagende hen over dagen, lød det fra Henrik Bech-Pedersen. Med Booth Crawl hjalp han danske besøgende med en nem tilgang til messen, der ellers kan virke meget stor og uoverskuelig.
En del af disse danskere havde taget turen til EuroTier sammen med Michael Frederiksen fra Svinerådgivningen i Herning, som havde arrangeret en fælles bustur for to erfagrupper af nye landmænd.
- Vi evaluerede udbyttet på vej hjem i bussen, og der havde det blandt andet havde været en øjenåbner for flere, at der findes så mange flere udbydere, end vi er vant til indenfor for eksempel avl og ventilation, fortalte Michael Frederiksen.
Gulvfirma placerer pattegrisene under gulvhøjde
Han fortæller, at der i alt er 18 deltagere i hans to erfagrupper. Landmænd der enten er nystartede, i gang med et generationsskifte eller på vej til det, og han har endda to ledige pladser i sine erfagrupper. 10 af 18 deltagere deltog i turen til EuroTier.
Global interesse
Krisen på messen i 2022 skyldtes dels, at flere af de sædvanlige udstillere og besøgende havde valgt at blive hjemme i kølvandet på covid-19, hvor især asiaterne glimrede ved deres fravær. Desuden bar messen præg af krise i tysk svineproduktion efter ny lovgivning med skærpede krav til dyrevelfærd.
Men nu er verdens interesse for den store husdyrmesse som nævnt vendt tilbage.
Blandt andet talte avisen med to canadiske sælgere fra gulvfirmaet Hog Slats, der plejer at have stand på messen, som havde valgt det fra i år på grund af den skuffende interesse i 2022. De to sælgere havde dog taget turen fra Winnipeg i Canada til Hannover for at tage temperaturen på Europas største husdyrmesse, og kunne til deres tilfredshed konstatere, der nu er noget at komme efter igen.
Boothcrawl samler danskere på EuroTier