Ravne: De mørke fugle

Det er nemt at elske en solskinsdag i maj. Solen varmer, og naturen summer af vitalitet og farver. På sådan en dag er det let at hive kroppen ud af stuens stilstand og ud i luften.

Det er altså noget sværere, når landet er dækket af en tåge af finregn, og temperaturen ikke er over otte grader. Men det barske og mørke vejr er jo lige så dansk som forårsdag, og hvis man kommer afsted, så er der altid en gevinst at finde.

Prøv en skovtur i gråvejret, for her er skoven lidt dyster, og hvis man er heldig, så finder man måske en af de store mørke fugle.

Der kommer en særlig og skummel lyd fra skoven. Et dybt »rårk«, som gennemtrænger tågen, og en stor sort fugl flyver væk. Det er ravnen.

Ravnen er meget sky og opmærksom på mennesker – derfor har den næsten altid set dig, før du ser den. Hvis man peger, fotograferer eller bare kigger lidt for længe, er det næsten sikkert, at den flyver sin vej. Den nervøse adfærd har en forklaring, for tidligere bekæmpede vi ravne med våben, fælder og gift.

Med et vingefang på op til 150 centimeter er ravnen lige lidt større end musvågen. Fra næbspids til haletip måler fuglen omkring 64 centimeter, og den vejer fra 800 til 1500 gram.

Ravnen yngler først, når den er tre år gammel, og får et kuld af fire til seks æg. Ravnen kan forveksles med de øvrige kragefugle, men den er klart større. Andre kendetegn er kileformet hale og et meget kraftigt sort næb.

Ravnen har en helt særlig plads i vores fælles historie. Den ses både som siddende på Odins skuldre i den nordiske mytologi og som figur på rød baggrund i danernes banner, inden vi – ifølge myten – fik Dannebrog ned fra himlen i 1219.

Efter næsten at være udryddet herhjemme i 1950’erne er ravnen heldigvis tilbage, og man kan finde den over hele landet. Tag ud i det mørke vejr og lyt efter den dybe stemme.

Læs også