Den nye, grønne trepartsaftale indeholder urealistiske kvælstofkrav og en CO2e-afgift, der rammer køerne hårdest, lyder det fra en bekymret formand for Danske Mælkeproducenter, Kjartan Poulsen.
Den megen debat om de forskellige scenarier for reduktion af kvælstof i den grønne trepartsaftale får formanden for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Kjartan Poulsen, til at udbryde:
- Det er alligevel imponerende, at de tror, at en forskel på cirka tusind tons kvælstof vil ændre havmiljøet, når vi nu i landbruget har reduceret kvælstofudledningen med mere end 50 procent i de seneste 30 år.