Vestjysk højskole etablerer regenerativt eksperimentarium på 10 ha

Arendse Marie Gulløv tager en håndfuld muldjord fra højskolens køkkenhave og i den anden hånd et greb af den jord, der endnu ikke indgår i skolens cyklus. Forskellen er slående. Muldjorden er mørk og frugtbar, sandjorden er lys og nærmest gold.

Den mørke og levende muldjord illustrerer meget godt, hvad der sker i en proces med regenerativt jordbrug.

Arendse Gulløv, der underviser i permakultur på Vestjyllands Højskole, har en kandidatuddannelse i miljøplanlægning, hvor hun har fokuseret på landbruget samt erhvervets muligheder og barrierer for omstilling. Arendse er også uddannet økologisk landmand i Norge og har praktisk erfaring med arbejde på forskellige gårde.

Arendse har på Vestjyllands Højskole søsat et treårigt udviklingsprojekt, Regenerativt Eksperimentarium, der i sommer har fået støtte fra Nordea-fonden under Folkehøjskolernes overordnede projekt »Vekselvirke – højskolerne som laboratorier for bæredygtighed«.

- Vi vil gerne kigge på forskellige måder at binde CO2 i form af kulstof i jorden, bygge jordstrukturen op og få et sundt mikroliv med henblik på at kunne dyrke ting, man ikke normalt forbinder med at kunne dyrke i Vestjylland, fortæller Arendse Gulløv.

Skolen, der ligger i Velling nær Ringkøbing, har en 20-årig historie med at dyrke køkkenhaver på en bæredygtig måde. Først med biodynamiske principper - og siden med permakulturelle principper - til netop at bygge jord op.

Robust jord klarer bedre ekstremt vejr

Regenerativt jordbrug handler kort fortalt om at skabe en sund jord – gerne uden at pløje og sprøjte. For en sund jord i balance er robust og kan bedre klare sig i ekstremt vejr.

Arendse har observeret en tankevækkende forskel på højskolens jord sammenlignet med marker, der dyrkes mere konventionelt i nabolaget.

- Sidste år, hvor det var så tørt, skulle landmændene heromkring vande hver eneste dag, mens jeg ikke behøvede at vande den første måned. I år har markerne været oversvømmede, men det har vi overhovedet ikke haft problemer med, fortæller hun.

Dette efterår skal planerne finpudses for det regenerative eksperimentarium på de 10 hektar, som højskolen råder over. Der skal etableres en kompostplads, laves holistisk græsning med får, plantes træer og indkøbes redskaber.

- Vi vil lave syv forskellige dyrkningsfelter a la de haver, vi har i dag. Og så nogle nye felter, der skal illustrere mere markskala. De haver, vi har i dag, er mindre, hånddrevne haver. Vi skal lave felter, der også er drevet med maskiner. Eller i hvert fald små traktorer. Mest for at illustrere, at man også kan dyrke i lidt større skala, fortæller Arendse Gulløv, der er leder af projektet.

Formålet er oplysning

Hovedformålet for højskolen er at give eleverne en forståelse af jordens egenskaber - og hvilke muligheder og udfordringerne, der ligger i principperne for regenerativt jordbrug.

- En stor del af det her projekt handler om at uddanne vores elever. Højskolebevægelsen begyndte med at være et sted, hvor man hev unge landmænd ind for at de kunne lære om demokratiet. I dag er det lidt det modsatte. Vi får mange elever inde fra byen og prøver at lære dem lidt om landbruget. Også med et demokratisk dannelsesprincip, fordi mange unge generelt er blevet meget afkoblede fra fødevarerne og landet, lyder det fra Arendse.

En af efterårets elever er en undtagelse. 25-årige Lau Fjord Larsen er nemlig født og opvokset på en gård.

- Det er enormt spændende at være her. Man kan mærke, de brænder for det, og der er erfaring og viden bag, siger Lau Fjord Larsen, der er uddannet landmand.

Lau Fjord Larsen driver til dagligt en slægtsgård ved Houvig vest for Ringkøbing sammen med sine forældre.

- Vi har altid mærket klimaforandringerne. Vores gård er blevet flyttet tre gange på grund af havvandsstigning, fortæller han.

Lau Fjord Larsen og hans forældre har på den baggrund været på udkig efter dyrkningsprincipper, der kunne gøre jorden mere robust.

- Det hele startede med, at vi tænkte, vi skulle til at prøve noget andet – vi har altid været nysgerrige på nye ting, siger Lau Fjord Larsen.

Sammen med en kammerat deltog han i et FRDK-møde. FRDK er Forening for Reduceret jordbearbejdning i Danmark.

- Vi besøgte en mand på Fyn, der kørte det der. Jeg begyndte at tænke på, hvordan jeg kunne gøre det derhjemme i græsmarkerne. Det kan man nemt – bare man har en såmaskine med skiveskær eller en tandsåmaskine, lyder erfaringen fra Lau Fjord Larsen.

330 hektar med regenerativt jordbrug

Lau Fjord Larsen og hans forældre driver et økologisk landbrug på 330 hektar og med 20 moderdyr af kødkvægsrace. Det er kun et år siden, at de begyndte med omlægningen til regenerative principper.

- Vi har lagt det hele om til græs, og vi pløjer ikke. Vi spreder kompost på de marker, hvor kvæget ikke går. Og så laver vi masser af wrap og gammeldags hø. Vi bruger ikke den mængde gylle mere, som vi har gjort. Så den udgift er skåret ned. Vi har taget jordprøver derhjemme. Vi kan allerede se forskel – det er utroligt. Vores rodnet kan bære os nu, fortæller han.

Lau Fjord Larsen vil også meget gerne medvirke i højskolens bestræbelser på at bygge bro mellem by og land.

- Vi er stolte af det, vi laver. Og det vil være fedt, hvis man kan vise det frem. Eleverne kan komme ud og se vores landbrug og klappe en ko, mens vi fortæller, hvordan vores hverdag er. Jeg vil også gerne komme herover og hjælpe. Det kan jeg nemt se mig selv gøre, siger han.

Vær nysgerrige

Lau Fjord Larsen opfordrer andre landmænd til at være nysgerrige på de regenerative principper.

- Jeg tror, det er den vej, vi skal kigge. Kigge på hvordan man kan arbejde med naturen. Prøve sig frem ligesom vi har gjort, siger han.

Store dele af dansk landbrug dyrkes i dag efter principper, der virker degenererende på jorden. Fordi der pløjes, sås og høstes i monokulturer – ofte korn og raps.

Klimaforandringerne har dog medvirket til, at der i visse dele af landbruget er en stigende interesse for at gøre noget anderledes. Men der mangler praktiske eksempler og forskning i regenerativt jordbrug.

- Det er lidt en drøm for mig at kunne lave kurser for lokale landmænd – her. I samarbejde med landbrugsskolen, siger Arendse Gulløv.

Viden, som landbruget kan bruge

Arendse Gulløv er optaget af, hvordan man kan dyrke på en måde, der både gavner natur og miljø og er realistisk - også økonomisk - for landmændene.

- I teorien vil man med regenerative principper få en sundere jord med et mikroliv, der kan beskytte planterne bedre mod sygdomme. I teorien skal det betyde, at man ikke behøver at gøde lige så meget – og ikke behøver at sprøjte. Som også giver en økonomisk gevinst.

Arendses overbevisning er, at Vestjyllands Højskole med sit regenerative eksperimentarium kan bidrage til en viden, som landbruget kan bruge. Fordi det netop er en højskole.

- Vi er en højskole, så vi behøver ikke at producere en masse, og vores indtægter er ikke afhængig af, hvad vi dyrker. Det gør, at vi har en frihed. Derfor var det sjovt at lave et regenerativt eksperimentarium, hvor man kan prøve en masse metoder af og gøre os en masse erfaringer. Modsat en landmand, der risikerer at gå fra hus og hjem, hvis der er noget, der går galt, pointerer Arendse.

Frihed til at eksperimentere

I bevillingen fra Nordea er der blandt andet afsat midler til at ansætte en ekstra medarbejder hen over sommeren og midler til formidling og kommunikation. Der samarbejdes med Dansk Familielandbrug, nabolandmænd, med forskere og med Kalø Landbrugsskole.

- Vi vil vise, hvordan man kan bygge jord op her i Vestjylland, hvor det på mange måder er sandet. Ideen med eksperimentariet er at give nogle bud på, hvordan man på mange forskellige måder kan regenerere jorden for at løse nogle af de store problemer, der er i verden omkring klima og miljøproblemer, næringsforurening i jorden og i luften, der gør, at hederne forsvinder.

Arendse Gulløv, lærer på Vestjyllands Højskole, uddannet økologisk landmand og miljøplanlægger.