Den tyske producent af blandt andet plantebeskyttelsesmidler, BASF, har i sit andet kvartal oplevet nedgang i salg med knap 25 procent og resultat med 75 procent som følge af lavere priser.
I sidste måned berettede Effektivt Landbrug, at det danske datterselskab til BASF, BASF A/S, vendte bundlinjen fra et underskud på 7,7 millioner til et overskud på 3,3 millioner.
Det er imidlertid gået den anden vej i andet kvartal af 2023 i moderselskabet, hvor et hårdt markedsmiljø resulterede i et fald i salget hos BASF Group med 24,7 procent sammenlignet med samme periode sidste år til 17,3 milliarder euro (128,9 milliarder kroner).