Nyt år, nye regler: Her er ændringerne i landbrugsstøtten for 2025

Vi er trådt ind i 2025, og et årsskifte betyder som sædvanlige en del ændringer i love og regler.

Således også på landbrugsområdet, hvor der igen i år er ændringer i den måde, landbrugsstøtten er skruet sammen på.

Der er dog ikke tale om ændringer af de større. De helt store revideringer af landbrugsstøtten er normalt forbeholdt de store CAP-reformer, som bliver forhandlet på plads mellem EU’s medlemslande og Europa-Parlamentet. Den nuværende reform gælder frem til 2028, så i årene frem til da, vil der primært være tale om mindre, nationale ændringer i Danmark.

De drejer sig primært om de ting, som Danmark selv kan justere på som for eksempel bio-ordninger og justeringer i konditionalitet.

Det betyder dog ikke, at de årlige ændringer ikke kan være betydningsfulde. Sidste år valgte man at tilføje tillæg for at have bestøverbrak. Det blev en meget populær ordning, som endte med at fylde 26.000 hektar i det danske landbrugsland i 2024, som var et år, hvor meget nedbør i de tidlige måneder gjorde det mere attraktivt at braklægge.

Derfor kan det altså være relevant at holde øje med de små justeringer, der kommer hvert år, og vi har samlet nogle af de vigtigste, som er værd at holde øje med i 2025.

Farvel til bioordning

I år er der færre bioordninger at vælge imellem, hvis man vil have ekstra støtte i tillæg oven i grundbetalingen. Bioordningerne, der er grønne ordninger, der giver ekstra betaling per hektar, blev indført i 2023, og det er første gang siden, at der bliver fjernet en ordning.

Der er tale om ordningen »Ekstensivering med slet« . Ordningen forsvinder, fordi der i efteråret blev indført en permanent ordning, der også giver støtte for at folk omlægger fra intensivt landbrug til et ekstensivt, hvor der højst bliver taget lidt slet eller afgræsset.

Man erstatter altså en ordning, hvor man fik støtte for at ekstensivere sit areal i et enkelt år, med en ordning hvor man får et langt højere beløb for at gøre ekstensiveringen permanent.

I den nye permanente ordning, bliver der skrevet ind i servitutterne for grunden, at den ikke længere kan bruges til intensiv dyrkning. Det vil altså også gældefremtidige ejere. Til gengæld modtager man 82.000 kroner per hektar som engangsbeløb.

I efterårets ansøgningsrunde blev der søgt om kompensation for 846 millioner kroner for at udtage de i alt 12581 hektar, der var fordelt på 1408 ejere.

Den nye permanente ordning blev så populær, at Ministeriet for Grøn Trepart har allerede meldt ud, at der kommer nye ansøgningsperioder i de næste to år. Og det har altså betydet, at man har valgt at droppe bioordningen, der kun er en aftale om at ekstensivere i et enkelt år.

Ændringer i brakkravet:

Reelt er den største historie med brakkravet, at det stadig eksisterer. I april blev det faktisk afskaffet på EU-niveau. Landbrugsdemonstrationer i hele Europa sidste vinter fik Europa-Kommissionen til at slække lidt på kravene til landbrugsstøtten, og endte blandt andet med et farvel til kravet om, at alle skulle have fire procent uproduktiv jord på sit areal.

Men forligskredsen i Folketinget bag aftalen om landbrugsstøtten ville gerne beholde kravet, og det fik de lov til af EU i oktober.

Derfor lever kravet videre som et nationalt krav i Danmark. Formelt hedder det ikke længere GLM-krav 8, men er blevet til GLM-10. Og der medfølger faktisk yderligere ændringer end, at det har fået nyt nummer.

Der medfølger nemlig en regelændring, som i december medførte kritik fra L&F.

Arealer, som er udlagt med græs, bliver normalt betragtet som permanent græs efter fem år. Det vil sige, at det bliver permanent græs, når det udlægges med græs det sjette år.

Tidligere har det været sådan, at både MFO-brak og 4 procent brak sætter tællingen af år på pause. Dette bliver efter Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs seneste melding ændret i 2025, så det nye 4 procent-krav ikke sætter tællingen af år på pause.

- Regelændringen betyder, at en række af de arealer, som i år er udlagt som brak under GLM 8 – det gamle 4 procent-krav – ikke kan bruges som ikke-produktive arealer under det nye GLM 10. Det skyldes, at de vil blive til permanent græs i 2025, og permanente græsarealer kan ikke anvendes til opfyldelse af GLM 10, sagde Maria Skovager Østergaard, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, i december til Effektivt Landbrug.

Social konditionalitet

Der bliver tilføjet et nyt element i de grundlæggende krav, som man skal leve op til for at kunne modtage sin grundbetaling.

Nu kan man nemlig blive trukket i sin landbrugsstøtte, hvis man ikke lever op til gældende arbejdsmiljøregler. Det blev indført i 2023 på europæisk niveau, at man også skulle leve op til en række sociale regler for at kunne få støtte.

Nu bliver det så implementeret i Danmark, og det bliver det på en måde, så man nu kan blive straffet yderligere end blot med en bøde, hvis man ikke har styr på reglerne, når Arbejdstilsynet kommer forbi.

Der kommer således ikke nye regler for arbejdsmiljø. Det nye er blot, at man kan blive trukket i landbrugsstøtte, hvis man ikke overholder dem. Det kan man blive, hvis man modtager det, der hedder en eksigibel afgørelse. Det vil ofte være lig med en bødestraf.

Som hovedregel vil sanktionen være en nedsættelse på 3 procent af landbrugsstøtten i det pågældende kalenderår. I gentagelsestilfælde er udgangspunktet 10 procent, mens tilsigtede forsætlige overtrædelser sanktioneres med en nedsættelse på minimum 15 procent og op til 100 procent af landbrugsstøtten i det pågældende kalenderår.

Et kig fremad

Mens 2025 er lidt et mellemår, hvor der ikke er de store forandringer i reglerne for støtte, kan man til gengæld begynde at kigge frem mod arbejdet med den næste CAP, der kommer til at definere den næste store reform af landbrugsstøtten fra 2028.

Den nye landbrugskommissær i EU, Christophe Hansen, forventes nemlig i år at komme med et udspil til en ny CAP, som der formentlig skal forhandles om i et års tid.

I efteråret 2025 kommer Danmark til at sidde med formandskabet i Det Europæiske Råd, og forhandlingen om en ny CAP bliver et af de centrale punkter i den periode.

Hidtil ved vi, at den nye kommissær har peget på, at landbrugsstøtte i højere grad skal bruges til konkrete tiltag som for eksempel miljø, klima eller specifikke problemer i landbruget, hvilket altså kan pege hen imod, at støtten i mindre grad skal være bundet op på, hvor mange hektar, der dyrkes.