Landbrugsstyrelsen lover at knokle for at holde tidsplan

Flere EU-medlemslande har på forhånd mere eller mindre opgivet at fremsende deres nationale strategiplan for udmøntningen landbrugsreformen inden tidsfristen per nytår, fordi de mener, at de ikke at få dem lavet.

Tyskland, Irland, Italien, Østrig, Ungarn, Tjekkiet, Portugal, Litauen og Letland har meldt sådan ud for nylig under et møde mellem EU’s Ministerråd ifølge det europæiske netmedie med speciale i EU, Euractiv.com.

Men ikke i Danmark. Her regner Landbrugsstyrelsen forsat med, at Danmarks plan vil være skibet af sted inden årsskiftet, således som aftalt i EU.

Der vil dog så – som den dårlige nyhed for mange danske landmænd – gå helt til årsskiftet 2022/2023, førend de får fuldt overblik over, hvad deres erhvervsvilkår bliver i reformperioden frem til udgangen af 2027.

Vil inddrage organisationer og foreninger

Imens vil landbruget dog sammen med andre organisationer og foreninger, som har aktier i udviklingen af det danske landbrug og dets aftryk på klima, miljø, natur og dyrevelfærd, blive inddraget i udarbejdelsen af de støttevilkår, regler og krav, som Danmarks selv kan udforme.

Det fortæller enhedschef i Landbrugsstyrelsen, Anne-Mette Hjortebjerg Lund, i et interview til avisen om Landbrugsstyrelsens køreplan for den hjemlige reformproces.

Regeringens »Forslag til den danske strategiske CAP-plan 2023-2027« blev sendt i høring i september. Inden høringsfristen i oktober indgik regeringen så sit forlig med hovedparten af Folketinget.

- Derfor tilpasser vi den CAP-plan, der har været i høring, så den matcher den politiske aftale, der er blevet indgået. Vi skal have indarbejdet de nye elementer, så vi får beskrevet alle de støtteordninger, som, politikerne har besluttet, skal være med. Der er et behov for at lave en supplerende miljøvurdering, og det betyder, at vi skal ud i en supplerende høring, siger Anne-Mette Hjortebjerg Lund om de kommende måneders arbejde med reformen.

Indkalder til endnu en høringsrunde

Siden den første høringsrunde har politikerne blandt andet aftalt en kopræmie og en særlig støtte til industrikartoffelavlerne, ligesom der også er kommet en støtteordning med for miljøteknologi under puljerne i landdistriktsprogrammet, nævner enhedschefen som eksempler på nye elementer.

- Vores plan er, at vi her i november skal ud i den supplerende, offentlig høring, så vi kan blive klar til at sende den opdaterede CAP-plan til kommissionen inden den 1. januar 2022, sådan som det er pålagt, siger hun.

Holder tidsfristen per nytår for fremsendelsen af en danske strategiplan?

- Der er, hvad vi arbejder benhårdt på.

Inden nytår vil Landbrugsstyrelsen også offentliggøre, hvordan den endelige plan for udmøntningen i Danmark af EU’s landbrugsreform vil se ud.

- Når den 2. høringsrunde er afsluttet, og den samlede høringsproces altså er endeligt afsluttet, så vil vi offentliggøre det endelige resultat og et høringsnotat, der beskriver, hvad der er kommet ind af høringssvar, og hvordan vi har forholdt os til dem.

Efter høringen i november vil det tage »nogen tid« for Landbrugsstyrelsen at behandle høringssvarene og forholde sig til, hvordan det skal give anledning til justeringer og tilpasninger i det oprindelige forslag.

Får de forskellige interessenter mere medindflydelse, end de har haft, på, hvad I så sender til Europa-Kommissionen, eller bliver det kun i kraft af, hvad I har hørt dem om i høringsprocessen?

- Der sker ikke yderligere frem til nytår. Den brede interessentinddragelse i forhold til selve CAP-planen, som jo er en overordnet beskrivelse af de enkelte støtteordninger, består af de offentlige høringer, der nu er i gang. Dertil kommer den omfattende interessentinddragelse, vi har haft siden 2018, da kommissionen fremsatte sit reformforslag. Da besluttede vi os for en bred interessentinddragelse og startede op med et dialogmøde med en bred gruppe af interessenter. Den gruppe har vi holdt fast i siden ved at afholde forskellige workshops, blandt andet i 2020 om miljø og klima. Vi har også løbende sendt orienteringsmails til den kreds. Og vi har også løbende en dialog med interessenter, som selv henvender sig med spørgsmål og indspark.

Altså ikke mere mødesnak frem og tilbage som instrument til at inddrage alle interessenterne, inden Danmark præsenterer Europa-Kommissionen for sin strategiplan, lader enhedschefen forstå. Men efterfølgende vil der komme en systematisk involvering af, hvad styrelsen kalder for deres kunder.

- Der er et kæmpearbejde i gang med at udvikle detaljerne i de enkelte ordninger – støttekriterier, bekendtgørelser og vejledninger og it-opsætning. Det arbejde er i fuld gang. Og det kommer til at fortsætte helt frem til slutningen af 2022. Og der kommer vi til at involvere kunderne, blandt andre landmændene og deres rådgivere.

Ikke hugget i sten

I forhold til reglerne for den nye basisindkomstbetaling, der afløser grundbetalingen, og til reglerne for nogle af de nye eco-schemes har landmænd og deres konsulenter og andre interessenter i forvejen være inddraget med input.

- Vi har forsøgt at systematisere det, således at landbrugerne og deres konsulenter inddrages i alle støtteordninger, der skal åbne frem fra 2023. Det skal kvalificere, hvordan ordningerne kommer til at se ud, men også det regelarbejde vi laver, således at vi kan være sikre på, at det bliver muligt at efterleve ordningerne i praksis.

- At vi får sendt CAP-planen til kommissionen er ikke ensbetydende med, at vi er færdige, og at alting er hugget i sten. Der bliver også rigtig meget behov for en dialog efterfølgende.

Europa-Kommissionen har efter nytår seks måneder til at godkende de nationale strategiplaner. Det er inklusive udveksling af spørgsmål og svar for de enkelte medlemslandes vedkommende undervejs om, hvorvidt de nu også lever op til EU’s overordnede målsætninger for landbrugsstøtten, der er strammet kraftigt op i reformen, hvad angår hensyn i landbrugsdriften til klima, miljø, natur og dyrevelfærd.

Derpå skal regeringen fremsætte en omfattende lovændring for landbrugets vedkommende om udmøntningen herhjemme af landbrugsreformen, som Folketinget så skal behandle og vedtage.

Vil den efterfølgende dialog kun være med landbrugsinteresser. Der er jo andre interessenter uden for landbruget, som også gerne vil have indflydelse på, hvordan støttebetingelser, regler og krav bliver?

- Der vil vi gå ind og se på den enkelte støtteordning og se, hvem det giver mening at involvere, og hvem vi har brug for input fra. Ud over landmænd og deres konsulenter kan der godt være interessentorganisationer, som har særlige aktier i en ordning.

Hvad kunne et konkret eksempel være på, at I inddrager andre end bare landbrugsinteresser?

- Det kunne være Økologisk Landsforening, der kunne have en interesse i at blive involveret i, hvordan vi laver eco-schemet for økologisk arealstøtte.

Økologisk Landsforening har vel også en interesse i udformningen af andre elementer i CAP´en?

- Det vil de have i nogle af dem.

Er det fortrinsvis Landbrug & Fødevarer og det konventionelle landbrug, som I vil inddrage i det efterfølgende arbejde. Eller vil Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landbrug være sideordnede?

- Det vil være en vurdering for hver enkelte støtteordning, hvem vi vil involvere. Det er ikke enhver støtteordning, der vil være lige relevant for alle interessenter.

For den brede interessentinddragelses vedkommende vil Landbrugsstyrelsen etablere et såkaldt CAP-netværk, hvilket også er et krav i EU-reglerne. Det vil bestå af både landbrugsinteressenter og mange andre organisationer samt myndigheder og forskningsinstitutioner.

Netværk skal koble til hele EU

- Hver vil formålet være at involvere interessenterne i implementeringen af reformen og lave nogle platforme, hvor vi kan orientere om mulighederne og sikre videndeling og have mulighed for at indgå i europæiske netværk.

Netværket skal være etableret senest et år efter, at kommissionen har godkendt de nationale strategiplaner.

- Det er noget, som vi går i gang med at kigge på efter nytår, hvordan etableres i Danmark.

Agter I under den efterfølgende proces med udformningen af bekendtgørelser, krav og regler at indkalde også andre interessenter end landbruget såsom Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Jægerforbund og andre naturinteresser til dialog?

- Jo, det kan vi godt gøre i det omfang, at vi tænker, at det er relevant. Rammerne for en støtteordning er jo politisk besluttet. Når vi så er nede i detaljerne, kan det sagtens være, at det for nogle af støtteordningerne kan være relevant at have ornitologerne eller jægerne eller naturfredningsforeningen med til at give input. Det vil afhænge af den enkelte støtteordning, hvad er relevant. Der vil ikke være tale om prædefinerede grupper at interessenter.

I henhold til EU-reglerne skal medlemslandene også nedsætte et overvågningsudvalg tre måneder efter, at kommissionen har godkendt den nationale strategiplan for udmøntningen af CAP-reformen. De nye overvågningsudvalg vil svare lidt til de hidtidige overvågningsudvalg for landdistriktsprogrammet – CAP’ens såkaldte Søjle II. Det er så nyt, at de kommende overvågningsudvalg også skal kunne holde snor i, hvordan myndighederne forvalter ordningerne i Søjle I for de nye ordninger for direkte betalinger, herunder basisindkomststøtte og ech-schemes.

Nyt overvågningsudvalg for hele CAP’en

- Formålet er, at udvalget skal overvåge gennemførelsen af CAP-planen. Om målene nås, og om pengene kommer ud at virke. Også Landbrugsstyrelsen vil have sæde i udvalget.

Vil Det nye overvågningsudvalg kunne bede Landbrugsstyrelsen overveje at rette op på konkrete regler og krav, som ikke skønnes hensigtsmæssige af den ene eller anden organisation?

-Det vil være et udmærket sted at rejse problemer, netop fordi det er et bredt forum, hvor man kan få relevante input og diskussioner.

Vil det blive lettere for landbrugsfolk at komme i lag med Landbrugsstyrelsen, når de har nogle ting, de er utilfredse med?

- Der vil i hvert fald være et forum, som vil mødes en gang om året, hvor man kan rejse forskellige spørgsmål. Udvalget skal selv være med til at vedtage et kommissorium for sit arbejde.

Mener Landbrugsstyrelsen, at I som myndighed lever op til kriterierne i EU’s partnerskabsprincipper, som kommissionen forlanger efterlevet i sine »Henstillinger til medlemsstaterne med henblik på deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik«?

- Ja, det gør vi, siger enhedschefen med henvisning til sin redegørelse for hele forløbet og de fremtidige planer.

Der står i kommissionens henstilling, at inddragelsen af alle aktører også vil være afgørende i gennemførelsesfasen?

- Gennemførelsesfasen løber helt frem, indtil støtteordningerne skal åbne i 2023, og det er netop for den periode, vi har tilrettelagt den omfattende inddragelse.

Der står »alle aktører« i henstillingen – og det er jo andre end bare landbruget?

- Ja, og vi vil som sagt se på, hvem der er relevante at involvere for hver enkelte støtteordning.

Vil måske lægge første høringssvar på nettet

De allerede indkomne høringssvar for den 1. runde til CAP-planen med høringsfrist i oktober har Landbrugsstyrelsen undladt at udlægge på Høringsportalen, som ellers er oprettet på internettet for at give borgerne adgang til følge med i, hvad organisationer og foreninger mener om, hvad regeringen har gang i af lovforslag og andre nye regler.

- Høringsprocessen er stadig i gang, og vi venter med at offentliggøre de indkomne svar, til den er helt færdig, og CAP-planen er endelig. Det kunne i værste fald skabe forvirring, hvis vi offentliggjorde svar, inde processen er helt afsluttet, siger enhedschefen.

Men der kunne jo være undrende borgere, som mente, at det burde være op til dem selv at beslutte, om de lod sig forvirre?

- Det kan man sige. Det vil vi tage med i overvejelserne. Men vi synes, at det er mest overskueligt, hvis vi lægger det hele ud på én gang med et samlet kondensat, hvor folk også kan læse, hvordan vi har forholdt os til høringssvarene, siger Anne-Mette Hjortebjerg Lund