Udbrud af fugleinfluenza og Newcastle disease har lammet store dele af verdens fjerkræproduktion. Imens står producenter i Holland, Belgien og Tyskland klar til at drage fordel af forsyningskrisen og stigende efterspørgsel fra blandt andet USA.
Fjerkræavlere i Nordvesteuropa står i en gunstig position som følge af en global forsyningskrise forårsaget af sygdomsudbrud i fjerkræbestande, skriver Poultry World.
Mens lande som Holland, Belgien og Tyskland fortsat er relativt upåvirkede, har udbrud af fugleinfluenza (H5N1) og Newcastle disease (NCD) i Østeuropa, Rusland, Asien og Amerika forstyrret markedet betragteligt, lyder analysen.