Det var en af de første dage med varme og sol i maj. Vi var i køkkenhaven og ved at køre muldjord på de nyanlagte højbede, der skal dyrkes efter nye skikke – og efter sigende gøre havearbejdet lettere på sigt.
Køkkenhaven har gårdsplads på den ene side og vores vilde have på den anden. Midt imellem sort jord og brædder kommer den flyvende og sætter sig. Den første blåfugl i vores have.
De seneste års fokus på insekternes voldsomme tilbagegang og hvad vi kan gøre for at hjælpe dem, har fået mange af os til at kigge lidt mere på de små kryb.
En del af os har også plantet nyttige blomster, eller har områder i haven, som står vildt for at tiltrække og hjælpe insekterne. Nogle af de mest populære og imponerende er dagsommerfuglene, og blandt dem er blåfuglene særligt smukke.
Blåfuglefamilien omfatter både blåfugle og ildfugle, der som oftest er mindre sommerfugle.
Den almindelige blåfuglehan er helt lyseblå på oversiden. Undersiden er smukt plettet med sort og orange. Hunnerne kan have brun overside med hvidt og orange. Den lille flyver har et vingefang på mellem 24 og 32 millimeter.
Det kan være svært at kende forskel på sommerfuglene, da en del af dem ligner hinanden. Særligt kan det være vanskeligt at skelne de forskellige arter af blåfugle, men som altid gør øvelse jo mester. Herhjemme har vi 12 arter af blåfugle, der bor her fast.
Almindelig blåfugle finder man overalt, hvor dens værtsplanter kan findes, altså i vejkanter, skrænter, enge og brakmarker. Værtsplanterne er ærteblomstrede planter som for eksempel kløver og kællingetand. Arten kan ses fra starten af maj til sidst i september i tre til fire generationer.
Særligt den flotte han har for vane at flyve en del omkring, så hold øje med de små blå skønheder her i maj.