Trods højere svinenotering ser Danske Bank og Nordea ikke nybyggeri hos slagtesvineproducenter. Det skriver AgriWatch.
Selvom noteringen for slagtesvin er steget markant, holder banker som Danske Bank og Nordea stadig igen med finansiering af nye stalde. Det skyldes usikkerhed om prisernes stabilitet.
- Vi ser ikke rigtig, at der er slagtesvineproducenter, der bygger nyt. Det er mest renovering, siger Pernille Stenstrup Christiansen, landechef for Danske Banks landbrugsafdeling, til AgriWatch.
Hos Nordea genkender landbrugschef Morten Riget billedet og påpeger, at både banker og producenter har brug for kontinuitet i noteringen, før investeringerne kommer i gang igen.
- Investeringslysten har i nogle år været nærmest ikke-eksisterende. Det er uden tvivl på grund af et for lavt afkast i slagtesvineproduktionen, siger Morten Riget til mediet.
Landbruget har barberet 50 milliarder kroner af gælden
Der er dog aktivitet, når smågriseproducenter køber ældre stalde for at sprede deres risiko.
Bankerne hilser Danish Crowns nye tiltag velkommen, men de ser dem ikke som nok til at vende udviklingen.