Mindre russisk gødning på danske marker

Importen af russisk kunstgødning er faldet fra 160.000 ton i 2021 til 44.000 ton i 2022.

Indtil for ganske nylig kom langt størstedelen af den kunstgødning, som danske landmænd brugte, fra Rusland. Det viser en ny opgørelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

- I både 2020 og 2021 importerede Danmark 160.000 ton kunstgødning fra Rusland, svarende til henholdsvis 93 procent og 82 procent af den samlede danske import, står der i et svar fra ministeriet til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

I 2022 faldt importen til 44.000 ton – stadig halvdelen af hele Danmarks import.

Fra 2023 og frem er der ingen officielle tal over, hvor meget russisk kunstgødning Danmark har importeret. Men EU fortsætter med at købe russisk gødning i stor stil. I 2024 importerede EU 6,2 millioner ton, svarende til 26 procent af unionens samlede import.

Læs også