Optagelser af grov dyremishandling har fået britiske supermarkeder som Tesco, Sainsbury’s og andre til at standse leverancer fra Cranswick-farm.
Den britiske kødproducent Cranswick er kommet i voldsom modvind, efter at en video med påstået dyremishandling på selskabets North Moor Farm i Lincolnshire blev offentliggjort. Optagelserne viser ifølge avisen grove overgreb begået af ansatte på farmen.
Det beretter mediet Reuters.
Reaktionen lod ikke vente på sig. Mandag faldt Cranswick-aktien med op mod 9 procent – det største fald siden marts 2020. Selskabet har midlertidigt suspenderet både det pågældende personale og farmen fra at levere grise, mens en intern undersøgelse er i gang.
- Vi er dybt skuffede over det uacceptable brud på dyrevelfærden, udtaler en talsmand for Cranswick og lover en grundig undersøgelse.
Flere af Storbritanniens største supermarkedskæder – herunder Tesco, Sainsbury’s, Asda og Morrisons – har midlertidigt afbrudt samarbejdet med farmen.
- Vi blev chokerede over optagelserne og har straks suspenderet farmen, siger en talskvinde fra Tesco. Sainsbury’s kalder behandlingen af dyrene »uacceptabel« og undersøger sagen i samarbejde med Cranswick.
Ifølge Cranswick leverer over 460 landmænd kyllinger og grise til virksomhedens kødproduktion.
Pattegrise blev ædt af artsfæller