Der er ingen bekymring for statslig CO2-afgift eller kvælstofbegrænsning hos den unge, japanske mælkeproducent. Tværtimod dækker staten ofte omkostningerne og altid, hvis der bliver underskud.
Det er godt at være mælkeproducent i Japan.
60 procent af byggeomkostningerne for den nu tre år gamle og – efter japansk standard – moderne kostald har vores unge, japanske landmandsfamilie fået i rent tilskud fra den japanske stat.
- Vi har i øjeblikket 60 malkekøer og 20 kvier her i vores nye stald med plads til op mod 100 dyr, fortæller den unge landmand, der dagligt malker fire gange med sit avancerede, halvautomatiske malkeanlæg.