Alt for få vælger en uddannelse uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg, og den udvikling skal vendes blandt andet ved at forhøje SU’en til studerende på videregående uddannelser i de mindre studiebyer, mener Landdistrikternes Fællesråd.
Kun hver fjerde starter på en videregående uddannelse uden for de største byer, og det er ifølge Landdistrikternes Fællesråd en alarmerende udvikling, der skal stoppes. Det skal ske blandt andet ved at forhøje Statens Uddannelsesstøtte (SU) med op til 60 procent til studerende på videregående uddannelser i de mindre studiebyer.
En almindelig SU for en udeboende studerende udgør i dag 6.820 kroner før skat om måneden. Med forslaget vil udeboende studerende i provinsen fremover få 10.912 kroner om måneden før skat.
- Med dette forslag øger vi indsatsen, i bogstavelig forstand, så studerende i 35 kommuner får cirka 4.000 kroner ekstra i SU om måneden. Det lyder måske som et markant forslag, men det kræver også en markant indsats at vende suget mod storbyerne. For ellers risikerer vi, at uddannelserne forsvinder og unge, der gerne vil blive lokalt, dropper en videregående uddannelse, fordi der ikke er uddannelsesmuligheder i nærområdet, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
- Med dette forslag øger vi indsatsen...(...)...så studerende i 35 kommuner får cirka 4.000 kroner ekstra i SU om måneden.
Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd
Geografisk balance
Han tilføjer:
- Gode uddannelsesmuligheder lokalt er ikke kun vigtigt for de unge - det handler også om et land i bedre geografisk balance, som det står i regeringsgrundlaget, hvor erhvervslivets adgang til veluddannede unge i hele landet er altafgørende for et samfund, der hænger sammen geografisk.
Selv om søgningen til en uddannelse uden for de fire største byer er steget 1 procent sammenlignet med sidste år, er det fortsat kun hver fjerde, som vælger en uddannelse uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg.
- Det vidner om, at den vigtige politiske indsats for at skabe flere uddannelser uden for storbyerne ikke kan stå alene – vi er nødt til at følge op med tiltag, der understøtter både nye uddannelser, eksisterende uddannelsestilbud og studiemiljøer, som er truet i de fleste mindre studiebyer. For med de mindre ungdomsårgange vil problemet kun blive større i fremtiden, siger Steffen Damsgaard.
Bliver værre endnu
Han peger på, at der frem mod 2045 forventes et fald i ungdomsårgangene. Værst står det til i landdistrikterne, hvor de mindre studiebyer ligger. Nogle steder står man til at miste 30 procent af de 16-19-årige.
Det kan få fatale konsekvenser for mange videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler og på de få universitets-campus’er uden for de største byer, mener Landdistrikternes Fællesråd.