Det danske ejendomsmarked viser solide takter med en generel prisstigning på cirka 3 procent. Samtidig svinger jordpriserne sig op på 201.000 kroner pr. hektar.
Med en stabil økonomi og udsigten til lavere renter er der gode muligheder for, at prisstigningerne kan fortsætte i de kommende år. Ser vi på historikken, er parcelhuspriserne steget med 4,5 procent årligt siden 1992, dog med betydelige regionale variationer. Denne tendens er det bedste bud for fremtiden – især hvis de økonomiske rammevilkår forbliver gunstige.