- Jeg synes bare, at man skal vælge 10. klasse på Kold

Hvis lidt mindre skolearbejde og flere praktiske opgaver lyder som et 10. klassetrin for dig, så skal du måske tage til infoaften på Kold College i Odense den 4. februar. Simone Jørgensen og William Thomsen fra 1. Hovedforløb har i hvert fald aldrig fortrudt, at de valgte den vej.

William Thomsen Traktorkørekort kan man også tage på Kold College. Simone Jørgensen

Simone Jørgensen fra Ringe og William Thomsen fra Odense er begge 18 år og går nu på 1. Hovedforløb på Kold College i Odense. Uddannelsesforløbet på skolen der rummer en bred vifte af erhvervsuddannelser, startede imidlertid allerede efter folkeskolens 9. klassetrin, da Choice10 – 10. klasse på Kold lød som et spændende alternativ.

- Jeg havde både været her i forbindelse med brobygning i folkeskolen, men også til en af skolens infoaftener sammen med mine forældre, og jeg var ikke i tvivl. Det var her, jeg skulle have 10. klasse, lyder det fra Simone, der flere gange gør det klart, at skolen er et sted, hvor man føler sig velkommen og tryg fra start.

Også William havde besøgt skolen, ligesom han i forbindelse med en infoaften fik snakket med flere af de elever, der allerede var godt i gang med både Choice10 og 1. Hovedforløb.

- Vi føler, at vi er de vigtige

William Thomsen, 1. hovedforløbselev på Kold College

De sidste tre år i folkeskolen var jeg ret sikker på, at jeg skulle landmandsvejen, men under 10. klasse på Kold, får du mulighed for at prøve flere forskellige erhvervsuddannelser af, da skolen både uddanner bagere, konditorer, mejerister, landmænd, dyrepassere, gartnere og meget mere. Det var derfor også først efter 10. klasse, at jeg var stålfast på landbrugsvejen, fortæller William Thomsen, der vil vælge planter som speciale.

- Jeg har en læreplads, hvor der produceres 6.000 slagtegrise om året og de har 1.000 hektar planteavl. Der er jeg glad for at være og fortsætter også der det næste år, nu hvor 1. Hovedforløb slutter på skolen den 24. januar.

Helt bidt af køer

Simone Jørgensen er derimod blevet helt vild med køer. Faktisk så vild, at hun har fået tatoveret en ko på sin venstre arm. Hendes første praktikperiode blev derfor også i en stald på Sjælland med 100 malkekøer, mens hun på sin nye læreplads ved Grenå, skal være med til at passe 6-700 køer.

De to unge mennesker lægger ikke skjul på, at de valgte helt rigtigt, da de besluttede at tage 10. klasse på Kold College, hvor de samtidig gennemførte grundforløb 1.

Skoledagen på Choice10, som de kalder årgangen her, synes de begge er både anderledes og mere spændende end den skoledag, som man kender fra folkeskolen.

- Man kan sagtens tage en 10. klasse her, uden at man skal fortsætte. Jeg synes bare, at skolen er virkelig god til at imødekomme den enkelte elev. Jeg føler, at jeg har et bånd mellem lærere og studievejleder, og at de altid er der for en, lyder det fra Simone og William tilføjer:

- Vi føler, at vi er de vigtige.

Oplevelser og udvikling

Udover et år med undervisning og muligheden for at prøve kræfter med de forskellige uddannelser, så handler 10. klasse på Choice10 også om, at eleverne får et år mere til at modnes og udvikle sig i både fagligt, socialt og personligt.

Det sker blandt andet på skolens årlige studierejse til udlandet, hvor eleverne besøger en anden skole et sted ude i verden. En oplevelse som både Simone og William fremhæver som én af de mange gode oplevelser i løbet af 10. klasse.

- Jeg har fødselsdag i december, så jeg har altid været yngst. Derfor følte jeg mig ikke klar til at tage på gymnasiet, som jeg også overvejede, fortæller William.

Jeg overvejede også gymnasiet, lyder det fra Simone, hvorefter de to næsten samstemmigt understreger, at de er glade for, at de i stedet valgte Kold.

- Jeg synes bare, at man skal vælge 10. klasse på Kold, smiler Simone, mens William nikker bekræftende og påpeger, at man skal være klar på, at man skal lave noget praktisk, så man skal tage arbejdstøj på og ikke små hvide sko og sarte bukser, når man skal ud at køre traktor eller passe køer, heste eller grise.

Kom til infoaften den 4. februar

Den 4. februar klokken 19-21 kan du høre mere om at starte i 10. klasse Choice10 på Kold College.

Få et spændende indblik i dagligdagen på Kold. Deltag i infomødet med vores lærere og uddannelsesledere, som fortæller om mulighederne på skolen. Du kan selvfølgelig stille spørgsmål, så du får svar på lige netop det, du er nysgerrig på.

Her kan du høre mere om livet som 10. klasses-elev på Kold. Choice10 byder på et skoleår med mindre skolearbejde i klasselokalet og mere fysiske og spændende praktiske opgaver. Her lærer du meget mere end matematik og dansk.

Infoaften er for dig, der vil starte på i 10. klasse efter sommerferien.

Tilmeld dig infoaften her: https://koldcollege.dk/uddannelser/infotaften/

Kilde: koldcollege.dk

Læs også