Formanden for Centrovice stopper på generalforsamlingen i marts. Efter otte år på posten føler han, at tidspunktet er det rigtige til at give stafetten videre.
- En god skik i en bestyrelse er at sidde syv-ni år på samme post. Den professionelle udlægning er, at man fra at have serviceret foreningen efter den periode overgår til at føle foreningsarbejdet som sit eget projekt. Jeg har fyldt meget med min udadvendte tilgang, og derfor føler jeg, at der skal ske noget andet for Centrovice og for mig selv.