Den grønne trepart skaber vilde forventninger til fremtidens natur i Danmark og dermed også til bedre og flere levesteder for vildtet. Det er der behov for.
Nedgang og mistrivsel i vildtbestande på grund af manglende eller ringe kvalitet af levesteder, og dermed grundlaget for bæredygtig jagt, er et problem, vi længe har kæmpet med. Det er faktisk et vildt problem.
Vi har længe vidst, at såvel mark- som trækvildt har haft trange livsbetingelser på grund af manglende eller ringe levesteder. Vi har vidst, hvad vi skulle gøre ved det ude på markerne, men vi har ikke formået at sikre en vedholdelende indsats.
Vi har haft visionerne og den nødvendige viden, men ikke vedholdenheden. Derfor har vi store forventninger til den grønne trepart.
Læringen fra Danmarks Jægerforbunds markvildtsindsats understreger, at der er et behov for vedholdenhed. Vi havde en klar vision og viden om, hvad der konkret skulle til af natur- og vildtplejetiltag for at udbygge og styrke levestederne i det åbne land. Men vi overså den menneskelige del og behovet for vedholdenhed.
Læringen var, at frivillighed ikke (længere) er vejen frem. Mange har svært ved at få udført aftalte tiltag, og derfor skal der tænkes i andre motivationsfaktorer og metoder.
Vi har desværre oplevet manglende opbakning – for få rollemodeller. Ejerskab blandt lodsejerne er en forudsætning for at lykkes med at skabe blivende levestedsforbedringer.
Vi kan tydeligt se, at når toneangivende landmænd engagerer sig, så opstår det nødvendige ejerskab, som skaber de forandringer, der sikrer velfungerende levesteder.
Rådgivningen fra planteavlskonsulenter var – og er fortsat – præget af usikkerhed, og der florerer stadig myter om, hvad man må og ikke må. For at være på den sikre side vælger mange derfor at undlade at udføre terrænplejetiltag.
Vi oplever også manglende viden om basal biologi og vildtforvaltning hos lodsejere, jægere, rådgivere etc. Vi ved, at målrettede terrænplejetiltag virker og skaber levesteder, og at de bidrager til øget biodiversitet i landbrugslandet. Når især lodsejere får den tilstrækkelige indsigt og forståelse for terrænplejetiltags effekt på levesteder, så skaber det ejerskab – mit overdrev, mine orkidéer, mine agerhøns og så videre.
De nødvendige indsatser
Vedholdenheden vil sikkert blive understøttet af den grønne trepart. Vi ser følgende indsatser, der kan give gode perspektiver.
- Styrke indsatsen sammen med for eksempel Seges om efteruddannelse af landbrugets rådgivere. Der mangler rådgivere med landbrugsindsigt og viden om natur og vildtforvaltning. Det vil vi gerne medvirke til at ændre, så vi kan sikre bedre rådgivning til landmanden. Erfaringerne er, at gratis rådgivning er et væsentligt led i at skabe de forandringer.
- Uddannelse og dannelse af landmænd og jægerne i at skabe nye, og udbygge eksisterende, levesteder er afgørende for succes.
- Der er behov for en revidering af Miljøstyrelsens forvaltningsplanerne for hare og agerhøns, så vi får den nyeste viden med, og ikke mindst fordi den læring, og de erfaringer vi har gjort os, bør sammentænkes.
- Der skal udbygges demoforvaltningsområder for integrering af natur- og vildtpleje i landbrugslandet, så de gode eksempler i praksis kan fremvises.
- Vi skal udbygge og fortsætte bestandsovervågningen som udsprang af Markvildtindsatsen 2013-2023.
Nu må vi håbe, at der bliver en vedholdenhed om, at også de dyrkede marker skal indeholde naturelementer, så landbrugslandets fugle som vibe, lærke, gulspurv og agerhøne får bedre livsbetingelser, og fortsat bliver en del af naturen i det åbne land.