Hvis der opereres med underfinansiering af arealomlægning i den grønne trepart, vil det presse dansk landbrugs konkurrenceevne, vurderer skribenten.
Af Poul Erik Jørgensen, indehaver, Poul Erik Jørgensen Consult
Er det en naturlov, at indkomststøtte fra EU’s landbrugspolitik vil fortsætte til evig tid?
Nej.
Og reelt ved alle det. Ja, mange har faktisk talt for aftrapning længe – også blandt landbrugere.
Ikke desto mindre er det nu en del af drøftelserne omkring gennemførelse af trepartsaftalerne, at der kan opretholdes EU-tilskud på de arealer, der tilplantes og ændres til skov.
EU tilskud skal finansiere skovplaner
Svarer-udvalget vurderede i sin rapport, at transformationen af arealer til skov kunne ske med tilskud på i alt godt 92.000 kroner pr. hektar til plantning, hegning, pasning samt kompensation for indkomst-/værditab. Det er i forvejen meget lavt, og bygger på, at de arealer, som udvalget regner på at udtage, er driftsmæssigt sekundære arealer med lav dyrkningsværdi.
Og selv på det grundlag er den politiske debat ændret til at reducere beløbet til 75.000 kroner pr. hektar. Plus så altså løbende indtægt fra EU-tilskud.
Det er vist ret almindeligt, at vi tankemæssigt regner med, at forhold fortsætter uændret i fremtiden med forventning om, at nuværende indkomststøtte-niveau fortsætter uændret, når den nye EU-landbrugsbudgetperiode starter fra 2028.
EU tilskud vil falde og ændres
Det anser jeg for usandsynligt.
Allerede i denne budgetperiode er en del af støtten omlagt til ECO-schemes.
I alt er cirka 1 milliard kroner årligt omlagt. Det er fortsat en støtte, men reelt ikke som ren indkomsttilskud. ECO-schemes er forbundet med bæredygtighedskrav, som typisk medfører meromkostninger eller indtægtsreduktioner. Og dermed får tilskuddene karakter af kompensation for det.
Danmark formand i EU næste efterår.
Jeg tror, at krav til modydelser for støtten vil øges i de kommende perioder. Danmark er formand for EU-ministerrådene i efteråret 2025, hvor forberedelsen af landbrugsbudgettet og -politikken fra 2028 må forventes at starte. Mon ikke den yderligere inddragelse af den grønne omstilling i politikken vil være central i oplæggene?
Og samtidig presses det samlede budget, da der er brug for penge til andre formål som f.eks. immigrationspolitik og civil støtte til Ukraine. Reduktion af de danske EU-støttebeløb har allerede været i gang i denne budgetperiode. Men planteavlsbrug har mærket det mindre end den faktiske reduktion, da tidligere mælkestøtte til nogle arealer blev fjernet og bredt ud over alle arealer. Der er ikke tilsvarende muligheder for afbødning hos de fleste i den kommende budgetperiode.
EU-opdatering i bedriftens strategi
Nogen kan så mene, at tilskudsniveauet til nyplantede skovarealer skal fastholdes højt. Hvis det sker, betyder det, at det brede landbrug skal finansiere naboers tilplantning og dermed acceptere, at deres konkurrenceevne i den internationale konkurrence forringes.
Alle landbrug bør i strategiopdateringen inddrage overvejelser over deres vurdering af fremtidig landbrugspolitik i EU. Det er i sig selv en udfordring. Den må ikke øges ved, at trepartsfinansiering (underfinansiering) presser dansk landbrugskonkurrenceevne mere end den generelle udvikling for landmænd i andre EU-lande.
Poul Erik Jørgensen. Arkivfoto