Et fodringskoncept baseret på fermenterbare fibre fra sukkerroer og enzymbehandlede komponenter viser i praktiske forsøg at kunne forebygge fravænningsdiarre hos grise på niveau med medicinsk zink.
Foder med højt indhold af svært fordøjeligt protein er en velkendt årsag til fravænningsdiarre hos smågrise. Derfor anbefales det at begrænse proteinindholdet til maksimalt 16 procent og sikre, at proteinerne er let fordøjelige.