Gammel Estrup inviterer til foredragsaftener, hvor man kan blive klogere på, hvordan de store hovedgårde gennem tiderne har præget det lokale landskab.
Ved tre foredrag på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum kan man blandt andet høre om, hvordan de store hovedgårde gennem tiden har præget det lokale landskab over hele landet, man kan få indblik i, hvordan landskabet har haft indvirkning på de lavere lag af fortidens samfund, og man kan blive klogere på herregårdshavernes udvikling fra abildgårde til arkitekttegnede parker.
Foredragene finder sted i Gammel Estrups renæssancesal »Fruerstuen« den 8., 22. og 29. oktober kl. 19-21.
Herregårdslandskabet
Ved det første foredrag i rækken om det danske herregårdslandskab vil lektor emeritus Per Grau Møller give en kronologisk oversigt over den generelle udvikling i hovedgårdslandskabet med eksempler fra hele landet.
Herregårdslandskabet breder sig som ringe i vandet, ud fra selve hovedgården der ligger i centrum. Hovedgården er både hovedbygningen, der udgør den standsmæssige bolig for et herskab, og en produktionsenhed med stalde, lader osv. Uden for hovedgården ligger sognet i næste ring med kirken, der som regel bærer tydelige markeringer af den stedlige adelsfamilie, samt sognets fæstegårde, der hørte under hovedgårdens vinger. I den yderste ring ligger endnu flere fæstegårde, som illustrerer rækkevidden af hovedgårdsbesiddelsen i landskabet. Indimellem befinder sig skove, som hører under godset, og alleer, der fører frem mod hovedgården.
Samlet viser foredraget, hvordan hovedgårdene har præget en meget stor del af det lokale landskab med et magtfuldt aftryk.
Stines verden
Ved det andet foredrag vil museumsinspektør ved Reventlow-Museet, Louise Sebro, fortælle om herregårdslandskabet som ramme for mennesker på samfundets bund.
I 1860 blev pigen Stine Dath født i et lille husmandssted tæt ved herregården Pederstrup. Hendes familie var fæstere under grev Reventlow, og som 7-årig begyndte Stine sin landarbejderkarriere som hønsepige. I hele Stines liv udgjorde landskabet omkring Pederstrup hendes verden.
I foredraget følges hendes vej gennem skove, marker og enge, og deltagerne vil få indblik i, hvordan en husmandspige som hende bevægede sig i landskabet, arbejdede i det, levede af det – og om, hvordan hun også formåede at skubbe til nogle af de grænser, som den sociale forskel mellem herskab og landbefolkning ellers definerede.
Herregårdshaven
Ved det tredje og sidste foredrag i rækken, vil forskningsmedarbejder ved Dansk Center for Herregårdsforskning Klaus Højbjerg tage deltagerne med ind i herregårdshavernes spændende historie.
Haver har altid været et uundværligt element i de danske herregårdsmiljøer. Æblegårde, urte- og humlehaver forsynede husholdningen, men bidrog også gerne i samspil med prydplanter, lysthuse og anden udsmykning til at forskønne herregårdens omgivelser.
Navnlig i løbet af 1600 og 1700-tallet investerede herregårdsejere i stadigt større og mere ambitiøse anlæg, der skulle understrege besidderens magt og status, mens de i 1800-tallet snarere skulle formidle følelsesmæssige kvaliteter eller bidrage til rekreation.
Med udgangspunkt i østjyske cases opridses de lange linjer fra senmiddelalderens herregårdshaver, der trak på traditionen fra klosterhaverne til vor tids herregårdshaver, der antager mange forskellige former.