Faste rutiner har sammen med et flydende elektrolyt-produkt hjulpet mælkeproducent Peter Niss til hele tiden at være et skridt foran i kalvehytterne på Stenvadgaard ved Nibe i Nordjylland.
Mælketaxaen står vasket og klar til næste fodring på Stenvadgaard hos Peter Niss i Skivum ved Nibe.
På håndtaget hænger en række velcrobånd – gule og røde. Og ingen, hverken Peter Niss eller de seks ansatte, er i tvivl om, hvorfor de hænger der.
- De røde hænger vi på kalvehytten, hvis en kalv er blevet behandlet, og de gule er, hvis vi skal være særligt opmærksom på en kalv. Når man har observeret noget, for eksempel en kalv, som ikke vil drikke, så sætter man et gult bånd på hytten og skriver det ned på den lille tavle derovre, siger Peter Niss og peger.
- Og er en kalv, som ikke vil drikke, observeret to gange i træk, behandler vi, og så skifter båndet til rødt.
Sådan en systematik og dokumentation af alting var der ikke, da han kun var sig selv og fik lidt hjælp af sin kone til at passe de dengang 110 køer, men med i dag seks ansatte og 360 malkekøer er systematik blevet en nødvendighed, som Peter Niss er rigtig glad for.
- Man er fri for at gå at huske på ting, for nu er det skrevet ned. En ansat møder heller ikke ind og skal enten spørge eller gætte sig til, hvad der er sket i løbet af weekenden; det er skrevet ned. Det giver færre fejl og meget mere ro, oplever mælkeproducenten, som overtog ejendommen for knap tre år siden.
Råmælk fra start
Kalvene kommer til verden i kælvningsafdelingen. Her går goldkøerne de sidste uger inden kælvning i et fælles dybstrøelseshold, og kort før kælvning bliver de flyttet hen i en ren enkeltboks med halm.
- Kalven får råmælk fra en råmælksbank med det samme, også selvom klokken er 23 om aftenen, fortæller Peter Niss og åbner køleskabet, hvor råmælken ligger klar.
Første gang, koen malkes, sorteres det fra, testes for antistoffer og fryses ned. Den bedste råmælk gives til kviekalvene.
Hver kalv får fire liter råmælk og herefter »pulvermælk«, indtil de er tre måneder gamle. De får fire liter to gange dagligt, og de sidste 14 dage af mælkefodringsperioden trappes de stille og roligt ned.
Flydende produkt
De nyfødte kalve får sammen med råmælken selen og to pumpeslag af en fem-liters dunk.
- Det er Dialyt Express, siger Peter Niss. Et elektrolyt-produkt fra Vilofoss, som han har givet kalvene de sidste to år.
- Det startede, fordi vi blev ringet op af DLG, om vi kunne tænke os at teste produktet, siger Peter Niss, som oplevede så gode erfaringer med det, at han har brugt det siden.
Kalvene får Dialyt Express i tre uger.
Nem tildeling
For mælkeproducenten handler tildelingen om to ting. For det første oplever han, at det virker, og for det andet er det nemt.
- Tidligere har vi brugt flere forskellige slags elektrolyt-blandinger, men altid noget som enten skulle røres op i mælken eller vand. Men det var besværligt, tidskrævende og svært at røre ud, så meget af pulveret sad på kanten af skålen, når kalven var færdig med at drikke. Det, samtidig med at jeg nok ikke oplevede den store effekt, gør, at dette er langt lettere for mig, siger Peter Niss og løfter en hvid dunk med produktet og sætter den på mælketaxaen.
Peter Niss får Dairy Express hjem i en stor beholder og hælder det selv over i en mindre, som nemt kan stå på mælketaxaen frem og tilbage mellem kalvekøkkenet og kalvehytterne. Produktet gives i samme arbejdsgang, som der alligevel gives mælk. Mælketaxaen giver mælk til en række kalve, hvorefter der gives to pumpeslag af produktet ned i hver skål.
- Kalvene får det ind sammen med mælken, og skulle en enkelt kalv drikke så hurtigt, at skålen er tom, når vi giver Dialyt Express, så er det min erfaring, at den slikker det i sig alligevel, fortæller Peter Niss, som altid giver sine kalve frisk vand efter mælkefodringen.
Forbedret sundhed
Peter Niss har ikke statistik over før og efter, da han har brugt produktet i to år og først for knap tre år siden kom til stedet og kørte tre besætninger sammen.
- Men der er en effekt, også når jeg sammenligner med min tid som mælkeproducent på den anden ejendom. Vi har stadig en kalv, som får diarre, men det er færre end tidligere. Vi behandler også færre og har ikke dem, der går helt i stå mere. Den sidste, der døde med diarre, var i marts. Jeg kan ikke sige, hvor mange der var før, men det var flere end en enkelt på knap et år, forklarer Peter Niss.
Modsat tidligere, hvor Peter Niss udelukkende brugte en elektrolyt-blanding til kalve, som ikke var på toppen, anvendes dette produkt til alle fra dag ét og tre uger frem.
- Det er en forebyggelse, som er sat i system, og alle ved, hvordan vi gør. Det er vi nødt til, når der er fem forskellige, der passer kalve. Det handler om at være konsekvent, rettidig omhu og være foran, siger Peter Niss og kigger ned på kalvene, som står med vinterdækkener på, og enkelte har varmelamper.
- Dairy Express er både nemmere og billigere for mig sammenlignet med de elektrolytblandinger, jeg købte før, hvor der samtidig var flere behandlinger og døde kalve.
teba@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 55 15 87
Overtog en konkursejendom
Konkursejendommen, som Peter Niss købte, hedder Stenvadgaard og stod med tre strømlinede bygninger i søsten. Den nyeste er fra 2008 – en kostald med plads til 360 køer med malkecenter i den ene ende.
Trods næsten perfekte bygninger med god logistik var det en nødlidende ejendom, og der var kun 130 ud af over 300 malkekøer tilbage med en ydelse på 8.000 kilo EKM, da Peter kom til.
- Det var kørt helt ned, siger Peter Niss og tager en dyb indånding.
- Jeg tømte staldene, kom af med køerne, vaskede og desinficerede det hele og lod det stå tom i en måned. Så fik jeg fødevaremyndighederne til at komme og kontrollere for, at jeg kunne komme i status 1 fra start. Og de kontrollerede alt. Det var i den grad min eksamen, siger Peter Niss og peger op på loftet over kalvekøkkenet.
- Der kontrollerede de også og ydersiden af gyllebeholderen – alt blev tjekket.
Peter Niss kunne dagen efterflytte sine egne 110 køer ned på Stenvadgaard og tage imod to nye besætninger.
I dag leverer Stenvadgaard cirka 12.500 kilo mælk pr ko til mejeri med et celletal på omkring 100.000.
tba
Systematik giver overblik og ro
Det er knap tre år siden, at Peter Niss købte en konkurs-ejendom ved Skivum nær Nibe i Nordjylland og gik fra 110 køer til 360.
Skiftet gjorde, at han gik fra at være ene om at passe bedriften, som han havde været siden 2005, til at have seks mand ansat.
- Det var en kæmpe omvæltning. Jeg skulle pludselig være leder. Før var det hele inde i mit hoved, og jeg udførte selv opgaverne. Nu var jeg nødt til at få tingene ud af mit hoved og overlade ansvar til andre, forklarer Peter Niss.
Det skete blandt andet med minutiøs systematik.
- Vi var nødt til at sætte alt i system, holde tavlemøder, indføre lean, staldskole og lave arbejdsplaner. Det har vi brugt rigtig meget tid og penge på, men til gengæld har jeg også et team, der fungerer, og ansatte, som tager sig af tingene af sig selv. Vi har fra start haft mange elever, ofte tre ad gangen, og det skal være sådan, at de kender deres opgaver, ved, hvordan de skal udføre dem, og er fuldstændig klar over, hvem de skal gå til, hvis de har et spørgsmål, forklarer Peter Niss.
Tjekker ind og ud
Seneste nye tiltag er en skærm, hvor de ansatte tjekker ind og ud.
- Det er bare nemt. Så kommer deres timer automatisk ind på min computer til godkendelse, fortæller Peter Niss, som også oplever, at de ansatte er blevet glade for at tjekke ind og ud. Nu skal de ikke gå og huske på, hvad det var for en dag, de var der to timer ekstra og enten få det sagt eller skrevet en seddel. Nu registreres alt automatisk.
tba