Sydsjællandsk mælkeproducent gik fra Holstein til jersey, fra konventionel til økologisk drift og fra malkerobotter til malkestald.
Der er sket væsentlige ændringer på malkekvægsbedriften Askholm Agro ved Røstofte i Sydsjælland, siden Flemming Pedersen overtog stedet i sommeren 2015.
Ved overtagelsen var besætningen på 225 sortbrogede malkekøer, og gården var i god drift. Sengebåsestalden kunne rumme 250 køer, så stalden var knapt nok fyldt helt op.
I 2016 blev staldene tømt og hele Holstein-besætningen sat ud. Samtidig blev de fire daværende DeLaval-malkerobotter solgt.
Året efter, i 2017, begyndte Flemming Pedersen at indkøbe jersey-løbekvier.
- Jeg har skiftet over til jersey, fordi det er mere robuste dyr med et mere roligt temperament. Og ikke mindst så er jersey-køer efter min mening mere produktionsøkonomiske end de andre malkeracer, siger den sydsjællandske kvægbruger.
Samme båsestørrelse
- I øvrigt har skiftet fra Holstein-køer til jersey ikke gjort det nødvendigt at ændre på sengebåsenes størrelse, da jersey-køer er større i dag, end de var tidligere, forklarer han.
- Den eneste ændring i selve stalden består i, at vi har fjernet madrasserne fra sengebåsene. I stedet strør vi nu med gyllefiber, og det fungerer fint, lyder det fra Flemming Pedersen.
I stedet for de fire malkebotter foregår malkningen af de foreløbig 170 jersey-køer nu i en ny DeLaval ML 2100 2x16 swing over malkestald.
- Når jeg besluttede at sælge malkerobotterne og i stedet etablere en malkestald, så er det fordi, at jeg har valgt at lægge om til økologisk drift. Økologiske køer skal jo have fri adgang til afgræsning en del af året, og det kan ikke rigtigt fungere sammen med robot-malkning her hos os, forklarer Flemming Pedersen.
Malkekapacitet til 300 køer
Han valgte en 2x16 malkestald for at have malkekapacitet til de 300 køer, som besætningen efter planen gradvist skal udvides til.
- Jeg ville gerne fortsætte med DeLaval, da jeg gik fra robotter til malkestald. Det skyldes ikke mindst, at jeg har erfaret, at de har en meget velfungerende service, siger mælkeproducenten fra Sydsjælland.
- Vi havde et rigtig fint forløb i forbindelse med projekteringen og byggeriet af malkestalden. Den er opbygget på et eksisterende spalteareal med malkegraven placeret i en tidligere gyllekumme, hvilket har givet en stor besparelse, påpeger han.
Malkegraven har hæve/sænke-gulv, der er udstyret med skridsikre plastriste.
Opsamlingsplads til 100 køer
Også den tilhørende opsamlingsplads, der har plads til 100 køer ad gangen, er etableret på et eksisterende spalteareal. Opsamlingspladsen har skridsikker gummibelægning og er udstyret med en DeLaval-kodriver.
- Malkestalden fungerer meget driftssikkert. En enkelt medarbejder malker i øjeblikket cirka 90 køer i timen, fortæller Flemming Pedersen.
- Vi fik monteret koregistrering ved indgangen til malkestalden, men vi har fravalgt mælkemålere, da vi styrer fodringen efter ydelseskontrollen, forklarer han.
Mælken opbevares indtil afhentningen i en eksisterende silotank med en kapacitet på 10.000 liter, ligeledes fra DeLaval.
- Efter, at vi er gået over fra robot-malkning til malkning i malkestald, har vi fået monteret et nyt vandkøleanlæg, så mælken bliver hurtigt nedkølet efter malkningen, beretter Flemming Pedersen.
Behov for stor kølekapacitet
- Nu, hvor vi malker i malkestald, er der jo en stor mængde mælk, der skal køles ned på kort tid, og det kræver stor nedkølingskapacitet, forklarer han og tilføjer:
- Det er anderledes end ved robot-malkning, hvor mælken kommer i et nogenlunde jævnt flow over hele døgnet.
- Selv om vi nu er gået over til økologisk drift, dyrker vi også majs. Vi ligger et lunt sted, som er godt til majs. Hertil kommer, at vi ikke kan vande græsset, så vi spreder risikoen ved at have begge afgrøder, siger han.
Flemming Pedersen er 54 år og uddannet landmand. I årene 1993 til 1998 drev han en planteavlsbedrift. Herefter drev han et entreprenørfirma, indtil han overtog Askholm Agro for fire år siden.