Hos familien Hedermann er et hyggeprojekt med græskarproduktion vokset støt gennem fem år.
Med Halloween lige om hjørnet begynder Niels Hedermann at kunne se enden på årets græskarsæson i Tylstrup i Vendsyssel.
Græskarproduktionen er mest bare for sjov, fortæller Niels Hedermann, der sammen med sin far Lars Peder driver bedriften Klovborg med over 1.200 jerseykøer på ejendomme ved Tylstrup og Brønderslev.
Alligevel er det blevet en forretning, der er vokset støt, siden Niels Hedermann for fem år siden fik idéen om at dyrke græskar.