Gårsdagens glædelige nyhed fra Danish Crown om, at en stribe noteringer løftes med imponerende 1,60 kroner pr. kg, er afgjort godt nyt i fødevaresektoren. Men den kan give økonomiske tømmermænd dagen derpå for en arbejder.
I GÅR VAR det 1. maj og dermed årsdagen for arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er det økonomisk attraktivt at være arbejder. Beregninger fra den liberale tænketank Cepos viser nemlig, at fra 2010 og frem til i dag er de faglærte og ufaglærte den gruppe i det danske samfund, som i gennemsnit har haft den største fremgang i deres realløn. 2025 vil blive det første år, hvor den gennemsnitlige indkomst for en arbejderfamilie runder en million kroner.