EU vil forbyde brug af visse typer medicin til dyr, fordi det skal reserveres mennesker. Dele af EU’s udkast er dog uklart og bør præciseres, lyder det fra Den Danske Dyrlægeforening og Landbrug & Fødevarer.
EU ønsker at reservere en række antimikrobielle stoffer til behandling af infektioner hos mennesker. Det betyder med andre ord, at EU ønsker at begrænse brugen af visse lægemidler, så de ikke længere må bruges til dyr.
En såkaldt retsakt, der skal sikre EU’s mål har netop været i høring, og efter behandlingen af høringssvarene, skal denne retsakt implementeres i de enkelte EU-lande.