Den globale Brent-råoliepris er faldet under 70 dollar per tønde for første gang i fire år. Markedet rystes af geopolitisk uro, stigende recessionsfrygt og øget produktion fra Opec+, hvilket nu også presser dieselpriserne i landbruget markant ned.
I løbet af den seneste uge har verdens oliepris – målt på den globale Brent-råolie – taget et kraftigt dyk og er faldet under det tidligere støtteniveau på 70 dollar per tønde.
Dermed er et centralt teknisk pejlemærke blevet brudt, og markedet befinder sig nu i en ny og mere usikker prissituation.
Udviklingen skyldes en kombination af geopolitik, frygt for økonomisk tilbagegang og ændret adfærd blandt verdens olieproducenter.