De fleste markedsanalytikere er ekstremt pessimistiske i forhold til den argentinske produktion af sojabønner. Det er dog for tidligt at være alt for pessimistisk omkring den argentinske sojaproduktion. Der er således mulighed for at store dele af den argentinske soja kan nå at blive reddet af udsigten til store mængder af nedbør.
Der er ingen tvivl om, at Argentina er i store problemer med hensyn til årets produktion af sojabønner.
Således har Argentina været hårdt ramt af tørke, hvilket har fået flere analysebureauer til at konkludere, at dette års udbytter med sojabønner i Argentina vil falde med næsten 50 procent, set i forhold til sidste år. Samtidig vurderes det argentinske majsudbytte at falde med 30 procent.