EuroTier begynder i morgen

Fra i morgen tirsdag til fredag afholdes EuroTier-udstillingen i Hannover. Udstillingen er målrettet til de animalske producenter indenfor mælkeproduktion, opdræt, kyllinge- og svineproduktion over til bioenergi.

Ikke siden 2018 har der været afholdt EuroTier i Hannover, men i morgen tirsdag begynder udstillingen, der sætter fokus på hele den animalske produktion, herunder bæredygtige husdyrbrugskoncepter, der samtidig er dyrevenlige, miljøvenlige, klimavenlige og forbrugerorienterede - samtidig med at de skal være konkurrencedygtige.

1.800 udstillere fra 55 lande, der er fordelt i 14 haller, er på plads på det 250.000 kvadratmeter store udstillingsareal i Hannover messecenter. EuroTier-udstillingen forventes at blive besøgt af cirka 150.000.

EuroTier byder på 150 verdensnyheder, heraf er der uddelt fire guldmedaljer og 14 sølvmedaljer og på bioenergi-udstillingen »EnergyDecentral«, er der uddelt én guld- og fire sølvmedaljer. Guld- og sølvvinderne bliver præmieret med innovationspriserne under messen.

Følg udstillingen digitalt eller på print

Udover en række spændende verdensnyheder holdes der 350 konferencer og fagevents, spotlights på foder, dyrevelfærd, akvakultur, staldrobotarrangement med rullende grej, et internationalt udstillingsvindue for kvæggenetik, »TopTierTreff«, Campus og karriere samt Young Farmers event.

Man kan endnu nå at købe en billet til udstillingen gennem Effektivt Landbrug, ligesom man kan følge avisens dækning af udstillingen i dagbladet og online hele ugen igennem.

 

Læs mere om EuroTier

Følg med, når Effektivt Landbrug dækker den store EuroTier-udstilling i Hannover. Læs alt om husdyrbranchens seneste produktinnovationer og de nyeste teknologier.

Læs mere her

Læs også