Den arktiske sommer er meget kort, og allerede nu begynder det store vadefugletræk. Det virker underligt på os mennesker, da det kan føles som om, sommeren kun lige er kommet ordentligt i gang.
Mange af os besøger kysterne i ferien, og der møder vi ofte vadefuglene. De små hurtige fugle kan godt ligne hinanden, men hvis man kigger godt efter, ser man, at der er mange forskellige arter. En af de trækkende gæster, som kan ses ved vores kyster, er den almindelige ryle.
Almindelig ryle er en lille vadefugl, der er en smule mindre end en stær. Næbbet er langt med svag nedadbøjning, og benene er mørke. I sommerdragten har arten gyldenbrun overside, hvid underside og en stor tydelig sort brystplet. Om vinteren er artens fjerdragt lysegrå på oversiden og helt hvid på undersiden.
Fuglens vingefang måler fra 35 til 40 centimeter, og den er omkring 18 centimeter fra haletip til enden af det lange næb. Den vejer mellem 40 og 50 gram,og får et kuld af fire æg. Den almindelige ryle er i stand til at yngle, når den er to år gammel.
Føden består af smådyr som orme, muslingerne og krebsdyr, der findes på mudderflader og i det lave vand.
Almindelig ryle yngler højt mod nord i et bælte, der nærmest går hele jorden rundt. Der er variationer i størrelse og fjerdragt, alt efter hvor de holder til. Rylen yngler også i Danmark, men den er meget sjælden og kaldes engryle.
Som mange andre fuglearter er rylen opkaldt efter sin lyd. Et såkaldt onomatopoietikon. Hvis man hører rylens lyd, kan man måske høre hvorfor.
Man kan finde almindelig ryle ved lavvandede vådområder og kyster. Den helt store lokalitet for arten er klart Vadehavet, hvor man kan se helt op til 400.000 fugle på én gang, når de imponerer med opvisning af Hvid Sol. Ligesom Sort Sol er det en stor oplevelse, man ikke må snyde sig selv for.