Reduceret jordbearbejdning giver op til 0,6 ton korn mere i tanken. Det viser resultater i det flerårige projekt Carbon Farm. Dertil skal lægges en besparelse på over 1.000 kroner i etableringsomkostninger.
Jo mindre der rodes i jorden, jo højere bliver udbytterne. Så tydelige er resultaterne i en af forsøgsmarkerne i projektet Carbon Farm, der har været drevet i et projektsamarbejde mellem Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel), Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK), Aarhus Universitet og Københavns Universitet siden 2017. Det skriver FRDK i en pressemeddelelse.
Projektets formål har blandt andet været en sammenligning af dyrkningssystemerne pløjning, pløjefri dyrkning, conservation agriculture (CA) og et regenerativt system. Alle fire dyrkningssystemer har været afprøvet økologisk og konventionelt.
Det er hos forsøgsvært og CA-landmand Søren Havgaard Christensen, at den reducerede jordbearbejdning har givet stigende udbytter. Hos kollegaen og forsøgs-medvært Jacob Justesen i Brædstrup i Midtjylland har udbytterne været jævnbyrdige på tværs af dyrkningssystemerne.
Hos økologerne har der været store udfordringer med udbytterne i CA-leddene, som har været markant lavere end i de pløjede og harvede parceller.
Efterafgrøder skal give besparelse på 1.500 kroner
0,6 ton mere pr. hektar
I et beregnet gennemsnit på tværs af alle afgrøder i alle år har Søren Havgaard haft et udbytte på 4,8 ton i de pløjede parceller, 4,9 i de harvede, 5,4 i CA-parceller og 5,2 i de regenerativt dyrkede parceller. Han har altså avlet over et halvt ton mere pr. ha årligt ved at køre CA frem for at pløje.
Øgede udbytter ved CA-dyrkning er ikke et fremmed fænomen for Annette Vibeke Vestergaard, der er faglig ekspert i FRDK og projektansvarlig i Carbon Farm-projektet.
- Vi ser ofte, at når man har fokus på et dyrkningssystem, så lykkes man med det, og det er en skrøne, at udbytterne falder, hvis man kører med reduceret jordbearbejdning. Det ser vi tydeligt i resultaterne fra Carbon Farm, siger hun.
Parceller hos Søren Haugaard ved Jerslev i Vendsyssel efter principperne for conservation agriculture har givet 0,6 tons mere pr. hektar i gennemsnit over årene og på tværs af afgrøder, siden Carbon Farm-forsøgene blev anlagt i 2017. Foto: FRDKSparede omkostninger
De højere udbytter er ikke den eneste fordel, der er opnået i CA-leddene. Her er der også sparet på omkostningerne. Resultater fra Carbon Farm-projektet viser, at der er sparet 1.080 kroner i etableringsomkostninger.
Det tal lægger sig tæt op ad en opgørelse fra Seges, der viser, at der kan spares næsten 1.000 kroner i omkostninger ved at køre CA, mens FRDK i praksis oplever, at der kan hentes besparelser helt op til 2.000 kroner pr. hektar.
En størrelse, der ikke kan sættes kroner og ører på, er en kæmpe gevinst på biodiversitetskontoen. Her har seniorforsker Jørgen Aagaard Axelsen, Aarhus Universitet, undersøgt antallet af insekter, regnorm og fugle i de forskellige parceller.
Der var markant flere springhaler, løbebiller, edderkopper, rovbiller og regnorm, og der var fem gange så mange lærker i CA-leddene.
Søren sår mellem græssende køer og dropper sprøjten, når det passer
Kulstofopbygning tager tid
Der kan meget vel være en række klimagevinster ved CA. En del af formålet med Carbon Farm-forsøget har været at undersøge klimaeffekterne ved de forskellige dyrkningssystemer. Det har ikke været muligt at måle en ændring i jordens kulstofindhold indenfor de første fem års projektperiode.
- Det er ikke overraskende. Når kulstofindholdet i 0 til 25 centimeters dybde er gennemsnitligt godt 60 ton kulstof pr. hektar, er det en ændring svær at dokumentere, siger Annette Vibeke Vestergaard.
Derimod har det vist sig, at reduceret jordbearbejdning ser ud til at mindske lattergasudledningen.
- Reduceret jordbearbejdning, hvor man lader planterester ligge på jordoverfladen i stedet for at pløje dem ned, vil mindske risikoen for iltfattige forhold omkring planteresterne, mens de nedbrydes. Og netop iltfattige forhold betyder, at dannelsen af lattergas fremmes, siger professor i jordbiologi og næringsstoffer ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, Søren O. Petersen.