Der er for alvor begyndt at komme gang i udtagning af lavbundsjorde. Nu barsler Naturstyrelsen med et nyt projekt, der vil tage 345 hektar landbrugsjord ud ved Store Vildmose i Nordjylland.
Det har været drænet i 100 år, og har været hjemsted for en stor landbrugsproduktion. Men det slutter nu. I hvert fald bliver 345 hektar lavbundsjord i området ved navn Ringfenner i Store Vildmose taget ud af drift, og i stedet være hjemsted for insekter, padder og fugle.
Det oplyser Miljøministeriet i en pressemeddelelse.
- Vi står midt i både en biodiversitetskrise og en klimakrise, som vi skal have løst. Udtagning af lavbundsjorde er et vigtigt greb, hvor vi på én gang mindsker CO2-udledningen fra området og giver plads til at der på sigt kan udvikle sig en mangfoldig natur, der igen kan vrimle med plante- og dyreliv. Projektet i Store Vildmose er et godt eksempel på, hvorfor løsningerne på biodiversitetskrisen og klimakrisen ofte kan gå hånd i hånd, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Der er en stor klimaeffekt ved genskabelsen af den gamle tørvemose. For når arealerne igen bliver våde, stopper nedbrydningen af kulstoffet i jordens tørvelag fremfor at forsvinde op i atmosfæren som CO2.
Nyt levested for mange arter
Med projektet bliver der genskabt et stort sammenhængende eng- og moseområde med levesteder for mange arter af insekter, planter, padder og fugle – arter som eksempelvis, spidssnudet frø og rørhøg.
- Lokale borgere og besøgende i Store Vildmose kan også glæde sig til at opleve områdets forvandling og få endnu større naturoplevelser. Forhåbentlig vil moser og enge kunne blive ynglested for engfugle som vibe og dobbeltbekkasin, og flokke af gæs og svaner vil kunne bruge området som hvileplads, når de trækker fra nord mod syd eller omvendt, siger Magnus Heunicke.
Naturstyrelsen planlægger, at arealerne skal afgræsses og vil etablere et stisystem, så alle interesserede kan komme ud og se, hvordan mosenaturen vender. tilbage.
Der er beregnet en reduktion af drivhusgasudledning i projektet på 4.833 ton CO2-ækvivalenter om året. Det svarer svarende til ca. 440 danskeres klimaaftryk.