Løvet er for længst blevet blæst af træerne, og nu står de nøgne tilbage som skulpturer, der rækker op mod vinterens blå himmel. Når bladene er borte, kan man se, hvad træernes kroner har gemt på hele sommeren.
Man kan se fuglenes forskellige redetyper – fra de helt små kugleformede som gærdesmuttens – til de helt store, som dem, vores rovfugle bygger. Det er også nu, et sjovt fænomen kommer til syne; heksekoste.
Heksekoste kan godt ligne fuglereder, især husskadens reder, der også er kugleformede. Dog sidder heksekostene ofte ude i de tynde grene, hvor husskadereder ofte sidder længere inde ved stammen.
En anden forvekslingsmulighed er mistelten, som er i fremgang flere steder. Misteltenen er som regel mere luftigt bygget end en heksekost, og har små grønne blade og fine hvide bær.
Navnet heksekost kommer fra fortiden, hvor man ikke kunne forklare fænomenet, og derfor mente, at der måtte være trolddom på spil. Man mente, at træer med heksekoste, kunne bebos af lykkefugle, der for eksempel kunne beskytte ejendommen mod brand. Derfor var det godt at have et træ med heksekoste på sin grund.
Det fortælles også, at aftenen før sankthansaften skulle man stryge heste og kvæg over ryggen med en heksekost. Dermed ville de være beskyttet mod trolddom. En anden historie beretter, at fejer man sin trappe med en heksekost, så kan heksene ikke gå over dørtrinnet, og man kan slippe for hekserier i huset.
I dag ved vi, at der er tale om et svampeangreb, oftest fra svampen taphrina, der får træet til at skyde helt vildt og uhæmmet.
Heksekoste findes ofte på dunbirk, men kan også findes på kirsebær-, blomme- og elletræer.
Kom i tøjet og gå ud og se om der er heksekoste i nærheden – eller om der gemmer sig en mistelten.