Klima og miljø og deraf følgende restriktioner og handlinger var blandt hovedemnerne, da Landbrug & Fødevarer holdt regionalt planteavlsmøde hos Centrovice.
Der venter store opgaver, som landbruget skal bidrage til løsning af. Landbruget skal levere på klima, energi og biodiversitet, men også på fødevareforsyning, som stadig får politisk opmærksomhed.
Derfor var det også den klimamæssige dagsorden, der fyldte mest, da formand for Landbrug & Fødevarer Planter, Torben Hansen gæstede Centrovice til Landbrug & Fødevarers årlige regionale planteavlsmøde.
- Der er en enorm politisk bevågenhed på os. Vi havde fire ministre med til delegeretmøde i Herning, som grundlæggende virker til gerne at ville landbruget, men der ligger nogle kæmpe udfordringer blandt andet med vandområdeplaner og klima samt genbesøg af landbrugspakken, som vi kigger ind i i løbet af 2024, sagde han.
Slaget er ved at være tabt
Torben Hansen fremhævede kvælstof og CO2-afgiften som de punkter, der fylder mest for landbruget i forhold til klimaregnskabet. Specifik drejer det sig om lavbundsjorde, kvægbrug samt forbruget af handels- og husdyrgødning.
- En stor del af Folketingets medlemmer siger, at de vil have en obligatorisk CO2-afgift, hvilket svarer til, hvad 82 procent af befolkningen også siger.
- Der er ingen tvivl om, at Landbrug og Fødevarer ikke går ind for en CO2-afgift. Vi kæmper imod en CO2-afgift, men vi må også erkende, at hvis slaget er ved at være tabt, så er det vores opgave at prøve at få mindsket den belastning, vi bliver pålagt som landmænd.
- Derfor lavede Landbrug og Fødevarer også en »Landbrugets vej« i forhold til at nå de klimamål, der er for 2030. Og det er faktisk sådan, at vi kan gøre rigtigt meget selv. Blandt andet ved at tage 100.000 hektar lavbundsjord ud af produktion og begynde at bruge foderadditiver som for eksempel Bovaer, påpegede formanden.
Ligeledes fastslog han, at der ligger en kvælstofindsats i forbindelse med Vandområdeplanerne, der giver 600.000 tons CO2, ligesom der skal bruges rigtigt meget pyrolyse.
Der skal styr på lattergasudledningen
- Og så skal vi selvfølgelig også kigge på vores lattergasudledning specielt i forbindelse med brug af husdyrgødning. Vi er blevet rigtigt gode til kvælstofeffektivitet, men noget af det, vi gør i forbindelse med for eksempel nedfældning af husdyrgødningen, er faktisk ikke særligt godt i forhold til lattergasudviklingen. Der kommer vi til at bruge rigtigt mange innovationsmidler på at gøre det bedre.
Vi kan levere
- Vi kan godt levere det, der skal til. Vi kan levere meget selv. Endnu mere, hvis vi får noget hjælp. Så vi håber, at der bliver puttet flere penge i det fra samfundets side, end det man opkræver i afgift. Og så nytter det selvfølgelig ikke noget, hvis vi som landmænd, bliver pålagt nogle store økonomiske investeringer samtidig med, at vi får en lille smule ekstra, fastslog Torben Hansen og fremhævede kollektive virkemidler i forbindelse genbesøg af Landbrugsaftalen i 2024.
Vi skal undgå at drukne i efterafgrøder
- Her håber vi, at man kommer til at kigge endnu mere lokalt.
- Noget af det, I kommer til at kigge endnu mere ind i, er kollektive virkemidler. Det bliver sindssygt vigtigt, at vi kommer til at levere på den front, altså det der ligger uden for vores dyrkningsflade, hvis vi vil undgå at drukne i efterafgrøder. Så skal vi have fundet de 100.000 hektar lavbundsområder. Vi skal måske også finde mere.
Torben Hansen påpegede Landbrug & Fødevarers arbejde i forhold til nye reguleringsmodeller for eksempel biomasseindeks til erstatning af efterafgrødekravet.
- Der kunne vi måske bruge satellitovervågning og samle data op på, hvad kvælstofopsamlingen er for hele vores bedrift af samtlige af vores afgrøder.
- Ligeledes arbejder vi på en markmodel, hvor vi kan bruge vores sædskifte på en måde, så vi ikke kun har fokus på normnedsættelser og efterafgrøder, men i stedet gør tingene på en mere intelligent måde.