I sidste uge holdt FDRK sin 25. generalforsamling i Odense, hvor formand Henrik Terp understregede, at det var fremsynede kræfter, der startede foreningen – og at den kvalitet stadig præger de pløjefri landmænd.
- Nogle var fremsynede, da de for 25 år siden vendte hjem fra udlandet med en idé om, at vi skulle i gang med reduceret jordbearbejdning herhjemme. Dem skylder vi en stor tak. De var forud for deres tid, sagde formand Henrik Terp til de 125 deltagere, der i sidste uge var mødt op til generalforsamling i Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK).
Årets generalforsamling i FRDK, som igen blev holdt på Dalum Landbrugsskole, er den 25. generalforsamling i foreningens historie. Det betyder altså, at 2024 bliver året for foreningens 25-års jubilæum.
Det bliver afholdt den 12. juni på Sanderumgaard, hvor Henrik Terp er driftsleder for markbruget, der selvsagt er drevet efter principperne i Conservation Agriculture. Dagen bliver markeret med maskinudstilling, foredrag og markbesøg, og bliver afsluttet med fest for medlemmerne om aftenen.
Søren sår mellem græssende køer og dropper sprøjten, når det passer
Sund jord bliver afgørende
- Sidste år startede jeg med at sige, at vi går en lys fremtid i møde som pløjefri landmænd. Det mener jeg stadig. Alt peger i vores retning, sagde formanden.
Han konstaterede, at det pløjefri landbrug leverer på klima, miljø, biodiversitet og ikke mindst sund jord. Og han er sikker på, at sund jord bliver et afgørende parameter fremover.
- Det efterlyser de store fødevarevirksomheder, når de taler om regenerativt landbrug, og EU har netop igangsat et stort projekt, hvor de vil tage temperaturen på jordens sundhed i Europa. Vi er klar, lød det fra Henrik Terp.
Formanden benyttede lejligheden til endnu engang at understrege sin undren over, at landbrugets hovedorganisation og landbrugets innovationscenter ikke har reduceret jordbearbejdning med i deres kataloger over klimavirkemidler. Her mener han, at FRDK igen er forud for deres tid.
- Eller også er Seges og Landbrug & Fødevarer på bagkant, funderede Henrik Terp.
Hvert ton tæller
Han henviste til, at den seneste forskning viser, at udledningen fra lavbundsjorde og jorde med kulstofindhold under seks procent har en større udledning end først antaget. Derfor mener han, at det pløjefrie dyrkningssystem bliver endnu mere aktuelt. Fordi det vigtigst af alt bremser udledning af kulstof.
- Vi har travlt. Hvert ton tæller. Og der er ton at hente. Selv om opbygningen kun kan ske i 20 år ifølge Jørgen E. Olesen, jamen, så lad os da hjælpe klimaet i de 20 år.
Henrik Terp gik videre til at undre sig over, hvorfor der er så stor modstand mod reduceret jordbearbejdning. Om der er tale om en generel modstand mod forandringer, eller om det er fordi, der ikke er så mange penge i Conservation Agriculture, fordi inputtet er lavere.
- Heldigvis møder vi opbakning fra befolkningen og fra de store fødevareproducenter, der godt kan se fordelene i vores system. Det er en indflydelsesrig gruppe, og derfor kommer vi ikke uden om reduceret jordbearbejdning, konkluderede Henrik Terp.
Svarer-rapporten vender det blinde øje til stor CO2-mulighed
- Det er helt tosset
Som en kommentar til forrige uges offentliggørelse af Svarer-rapporten, understregede formanden, at han ikke er i tvivl om, at landbruget kommer til at reducere udledningen af klimagasser på den ene eller den anden måde.
- Vi håber, at man ender med at lave en afgift, som vi selv kan påvirke. For den innovative landmand bør det blive en indtægtskilde. De innovative landmænd, de sidder her, og vi vil fortsat arbejde for, at I bliver godskrevet jeres klimareduktion, sagde Henrik Terp og understregede, at foreningens beregninger viser, at der er en reduktion på cirka to millioner ton CO2-ækvivalenter årligt, hvis man implementerer Conservation Agriculture på bare to tredjedele af Danmarks korn- og rapsareal.
- Problemet er bare, at det endnu ikke er et klimavirkemiddel. Det er helt tosset, lød det.