En CO2e-reduktion på mellem 6,7 og 9,3 millioner tons frem mod 2030. Det er potentialet i den klimaplan, der har fået navnet Dyrk mulighederne, som Landbrug & Fødevarer i dag offentliggør. Dermed kan erhvervet med kendte teknologiske løsninger leve op til landbrugsaftalens mål om at nedbringe CO2e-udledningen.
Udspillet »Dyrk mulighederne« er landbrugs- og fødevareerhvervets klimaplan frem mod 2030. Planen viser, at der findes en grøn udviklingsvej for landbruget, og den konkretiserer de næste skridt på vejen mod et klimaneutralt fødevareerhverv i Danmark.
Planen dokumenterer, at man med kendte virkemidler og teknologiske løsninger kan indfri de nationale klimamål.
Hvis planens tiltag føres ud i livet, vil den danske fødevaresektor kunne reducere CO2e-udledningen med mellem 6,7 og 9,3 millioner tons CO2e frem mod 2030. Dermed kan sektoren leve op til Danmarks klimamål og landbrugsaftalen fra 2021. Her har landbruget forpligtet sig til at sænke udledningerne med 6,1 og 8 millioner ton klimagasser.
Desuden kan teknologierne inspirere udlandet, der vil kunne se, at produktion af fødevarer og et lavere klimaaftryk kan gå hånd i hånd.
- Vi både kan og vil leve op til Danmarks klimamål samtidig med, at vi gør en mærkbar forskel for klimaet globalt. Vi har en klar ambition om at nedbringe vores CO2e-udledning her i Danmark frem for at eksportere klimaudledningerne til udlandet og overlade produktionen til alle de andre, siger administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Merete Juhl. og fortsætter:
- At producere endnu mere bæredygtige fødevarer kan blive Danmarks vigtigste bidrag til de kommende generationer – i en tid, hvor der bliver flere munde at mætte, siger hun.
Planen bygger på mange forskellige virkemidler, der hver især kan bidrage med CO2e-reduktioner i fødevaresektoren. Et eksempel er foderproduktet Bovaer, der har potentiale til at reducere metanudledningen fra kvæg med tæt på en mio. tons CO2e i 2030. Også teknologier som pyrolyse og udtagning af lavbundsjord har store reduktionspotentialer.
Bygger på kendte teknologier
Planen indeholder kun kendte teknologier. For at alle de teknologiske løsninger kan blive taget i brug, vil det kræve investeringer og politisk velvilje. Til gengæld vil gevinsten være stor, fordi der skabes konkrete CO2e-reduktioner i sektoren, samtidig med at arbejdspladser og fødevareproduktionen bevares i Danmark.
- I regeringsgrundlaget har man skrevet, at en kommende grøn skattereform ikke må koste arbejdspladser og konkurrenceevne. Det har vores plan for øje, og på den måde er det en udstrakt hånd til politikerne. Ideen om at vi kan afvikle os ud af klimakrisen, tror vi ikke på. Vi mener, at investeringer i udvikling er den bedste vej at gå, siger Merete Juhl.
For nylig meldte forskere fra Aarhus Universitet ud, at landbruget ville kunne leve op til klimamålene i 2030 med kendte teknologier, og det læner formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, sig også op ad. Han peger samtidig på, at det handler om at udvikle og ikke afvikle landbruget.
- Ingen andre lande bliver inspireret af, at vi lukker arbejdspladser, fyrer medarbejdere og importerer produkter, som vi før producerede selv. Allerede i dag producerer vi fødevarer af høj kvalitet og understøtter beskæftigelsen i vores landdistrikter. Det vil vi gerne blive ved med at udvikle, siger formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.
Planen rummer globale perspektiver
I 2050 runder jorden ni milliarder mennesker, og det lægger pres på planetens ressourcer. Derfor er en stadig mere klimaeffektiv fødevareproduktion nødvendig. Det ansvar skal Danmark tage del i, og det kan landbrugs- og fødevaresektoren gøre med de teknologier, som er præsenteret i planen.
- Danmark er i dag et af de førende lande inden for klimaeffektivt landbrug. Det skal vi fortsætte med at være, så vi også fremover kan inspirere andre lande til at følge den danske klimavej. For vi skal have flere med i klimaomstillingen, hvis vi skal skabe reel grøn omstilling af verdens fødevareforsyning, siger Merete Juhl.
- Vores 2030-plan er ikke bare et skøn. Vi viser, at det kan lade sig gøre at levere klimareduktioner uden at skulle lukke vores erhverv. Det samme har Aarhus Universitet for nyligt dokumenteret, og det står i skarp kontrast til Klimarådet, som igen og igen har afskrevet de teknologiske løsninger, siger Søren Søndergaard.
»Dyrk mulighederne – Landbrugs- og fødevareerhvervets klimaplan frem mod 2030« kommer forud for, at regeringens ekspertudvalg i efteråret kommer med deres anbefalinger til, hvordan fødevareerhvervet når i mål med de nationale CO2e-reduktioner.