Omkring 50 frustrerede landmænd med dyrkningsarealer ved Isefjord og Roskilde Fjord var samlet på Landbrugsskolen i Roskilde for at diskutere det sidste nye om de massive efterafgrødekrav, der rammer i 2024. Flere forstod ikke, hvordan det hele er blevet ændret så radikalt.
Det kom som et chok i september.
Her offentliggjorde Landbrugsstyrelsen et kort, der på flere måder vendte danmarkskortet på hovedet. Efterafgrødekravet for 2024 var på flere måder rykket til Østdanmark, og Nordjylland gik til gengæld stort set fri.