Organdrejninger og traumer i forbindelse med faring ser ud til at være de hyppigste årsager til sodødelighed. Det viser en stikprøve på 108 søer hos Daka.
Fysiske traumer relateret til drægtighed og faring samt drejninger af især milten er blandt de hyppigste dødsårsager hos søer. Det viser et studie, som er udført af forskere ved Aarhus Universitet.
Undersøgelsen er en konsekvens af, at Fødevarestyrelsen i 2023 bad Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) under Aarhus Universitet om at undersøge leverdrejninger som dødsårsag hos søer. Det blev til et projekt i tre faser, hvoraf del to, der omfattede registrering af dødsårsager via obduktioner af søer hos Daka, nu er afsluttet.
Fynsk landbrug er gået fra 17 til 10 procent døde søer på et år
Organdrejninger og faringsproblemer
Drejning af milt, lever, tarm eller livmoder, samt traumer i forbindelse med faring blev fundet som de hyppigste dødsårsager, i en stikprøveundersøgelse, som forskere ved Aarhus Universitet har foretaget.
Undersøgelsen blev foretaget ved at obducere og undersøge 108 tilfældigt udvalgte, selvdøde søer, der over fire årstider var indleveret til Daka
- Studiet viste, at traumer relateret til drægtighed og faring samt drejninger af især milten var de hyppigste dødsårsager blandt de obducerede søer, oplyser forskerne i en pressemeddelelse.
Traumerne relateret til reproduktion bestod af livmoderdrejninger i drægtighedsperioden, traumer i forbindelse med faringsprocessen samt blodforgiftninger som følge af fostre, der ikke var kommet ud under faringen, og var gået i forrådnelse i søerne.
Organdrejningerne forekom især i form af milt, livmoder, lever og tyndtarm.
Milt overgår lever
I den forbindelse henviser forskerne til, at et tidligere studie har vist, at leverdrejninger var den hyppigste dødsårsag hos søer i farestalden, men at det ikke var tilfældet her. Undersøgelsen her viste flere drejninger af milten (10 procent) end af leveren (5 procent) og generelt var dødsårsagerne mere varierende.
Selvom studiet ikke omfatter obduktioner af samtlige omkring 145.000 døde søer årligt i dansk svineproduktion, så fremhæver forskerne dog deres stikprøveundersøgelse som »et skridt nærmere« i forhold til at forstå, hvad danske søer dør af.
- Søerne skal behandles som prinsesser
Men hvorfor dør dyrene egentlig af, at et organ drejer?
Man ved, at hvis et organ drejer om sin egen akse, og ikke drejer tilbage igen, så stoppes blodtilførslen til organet, og derfor dør soen.
Men når det handler om at fastslå årsagen til, at organer drejer om sig selv, så er det et felt, hvor der tilsyneladende mangler viden.
Mangler viden
- Hvorfor organdrejninger opstår, og hvordan man potentielt kan forhindre dem, arbejder forskerne på at blive klogere på, fremgår det af pressemeddelelsen.
Til gengæld er man knap så meget på bar bund, når det kommer til at forebygge dødelighed i forbindelse med selve faringen:
- For at forebygge dødelighed i forbindelse med faring kan man avls- og managementmæssigt fokusere på en bedre faringsproces, hvorved skader i forbindelse med faringshjælp og rådne tiloversblevne fostre kan forebygges, fremhæves det.
Kuldene skal være mindre, hvis der skal overleve flere grise
Man kan læse meget mere om resultaterne i notatet »Kortlægning af dødsårsager hos danske søer«, der er udarbejdet af lektor Hanne Kongsted, Ph.d.-studerende Nina Møller Christensen samt lektor Tine Iburg, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet.
Fordeling af dødsårsager blandt alle søer i studiet (n=111, da tre søer fik tildelt to dødsårsager). *: Drejning af livmoder, fastklemte fostre, skader i fødselsveje, prolaps af livmoderhals/livmoder. **: Drejning af tyndtarm, indeklemning af tyndtarmssegment (intussuseption), tarmblødning og rektal prolaps. ***: Lunge-, lungehinde-, bughinde-, yver- og livmoderbetændelse og blodforgiftning. Kilde: »Kortlægning af dødsårsager hos danske søer«, Aarhus Universitet
Forskernes opgave
Fødevarestyrelsen bad i 2023 forskere ved Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) under Aarhus Universitet om at undersøge leverdrejninger som dødsårsag hos søer.
Det blev til et projekt i tre faser:
1. Databasestudie af sodødelighed i økologiske versus konventionelle besætninger
2. Kortlægning af dødsårsager hos danske søer inkl. kortlægning af forekomsten af leverdrejninger i søer hos Daka
3. Kortlægning og undersøgelse af dødsårsager hos søer relateret til opstaldnings- og managementforhold i 10 besætninger
Projektet afsluttes i 2027.
Kilde: »Kortlægning af dødsårsager hos danske søer«, Aarhus Universitet
Fordeling af dødsårsager blandt 78 ikke-drægtige søer (tre søer fik tildelt to dødsårsager). *: Prolaps af livmoder, fastklemte fostre, skader i fødselsveje. **: Drejning af tyndtarm, indeklemning af tyndtarmssegment (intussuseption), tarmblødning og rektal prolaps.***: Lunge-, lungehinde-, bughinde-, yver- og livmoderbetændelse og blodforgiftning. Kilde: »Kortlægning af dødsårsager hos danske søer«, Aarhus Universitet