DLG nedjusterer investering med 164 millioner kroner samtidig med, at biogaskoncernen BioCirc arbejder på at rejse ny kapital.
Den stormombruste biogaskoncern BioCirc er i gang med at forberede en kapitaludvidelse på mellem 200-300 millioner kroner blandt sine eksisterende ejere. Det skriver Børsen.
Kapitalrejsningen kan ske til en lavere værdiansættelse end tidligere, hvilket kan have betydelige konsekvenser for selskabets værdi.
Samtidig har DLG, en af BioCircs investorer, nedskrevet sin investering i selskabet med 164 millioner kroner. Det skete umiddelbart efter et bestyrelsesmøde i BioCirc Group Holding den 4. februar, hvor kapitaludvidelsen var på dagsordenen. Nedskrivningen medførte, at DLG måtte revidere sit årsregnskab og forhøje sit underskud markant.
DLG vil overfor mediet ikke bekræfte, om deres nedskrivning direkte hænger sammen med BioCircs kapitaludvidelsesplaner. Nedskrivningen indikerer dog, at BioCirc i dag vurderes til 3,4 milliarder kroner, hvilket er væsentlig lavere end sidst biogaskoncernen foretog en kapitalforhøjelse. Her var selskabet vurderet til 10 milliarder kroner.
Nedskrivning i BioCirc ændrede DLG-regnskab i sidste øjeblik